Avatar billede MortenBoye Juniormester
20. januar 2013 - 16:45 Der er 12 kommentarer

Yousee signalkvalitet

Hej eksperter,

Jeg er netop flyttet i hus, og har i den forbindelse fået internet og kabeltv fra Yousee.
Det signal Yousee afleverer, kommer ind i min krybekælder og ender i flg. boks:

http://imgur.com/MLFUbcs

Det er en boks fra LUNAX hvis det betyder noget - men der er IKKE nogen form for justeringsmuligheder på den (ingen dreje- eller on/off-knapper osv). Det er det sorte kabel i midten der kommer fra Yousee, og de fire andre bliver fordelt videre til de fire udtag i huset.

Så vidt så godt.

...Det er bare meget dårligt signal i de 2 af 4 udtag i huset (routeren har MASSIVT pakketab (i følge Yousees support), og mit TV opfanger ingen digitale kanaler, kun analoge - og i dårlig kvalitet).- og de to udtag der virker er naturligvis placeret de mindst belejlige steder i forhold til opsætning af router (Netgear CG3000) og udgang til TV.

Min konklusion er at jeg bør erstattet boksen på billedet med en signalforstærker af en art - men hvilken? Jeg er klar over at pris og kvalitet hænger sammen, men på SU er det immervæk relevant.

Hvis der er behov for yderligere info, så sig endelig til.
Avatar billede Slettet bruger
20. januar 2013 - 17:15 #1
se under antenneforslag

http://www.antennelageret.dk/

ring dem op i morgen mandag

m.v.h
Avatar billede milter Ekspert
20. januar 2013 - 17:19 #2
En signalforstærker er måske nødvendig, men under alle omstændigheder skal der et eller andet sted efter indgangssignalet en splitter til, dvs. en enhed, som splitter Yousees signal op i TV-signaler og Data-signaler.

Det stik, du kobler din CG3000 til, er der der to udgange, et til TV og et til Data?
Avatar billede milter Ekspert
20. januar 2013 - 17:20 #3
Og hvor langt er der ca. fra boksen på billedet til din CG3000 og TV?
Avatar billede milter Ekspert
20. januar 2013 - 18:03 #4
Her er en lidt mere præcis forklaring til #2:

Yousee-kablet udefra skal først forbindes til en splitter/fordeler, som deler signalet op i TV/radio- og DATA-signaler. Derfra ledes DATA-signalet direkte til din CG3000 uden nogen form for forbindelse til andre dele i systemet.

TV/Radio-signalet kan fra TV/Radio-udgangen vha. endnu en splitter fordeles rundt til flere dele af huset.
Avatar billede chalde Seniormester
20. januar 2013 - 18:08 #5
Avatar billede MortenBoye Juniormester
20. januar 2013 - 18:19 #6
De 4 udtag jeg har i huset har to stik - et til radio og et til tv. ...Men åbner man dem, er coax kablet kun forbundet til tv-delen.

Selve de to stik er helt konventionelle antennestik.

Det Yousee sendte mig sammen med modemmet, er en lille boks (splitter/forstærker?) der passer ind over både tv og radiostikket, og som har tre udgange - tv, radio og (med F-connector/skruestik) data.

Der er ca 8-10m fra indgangsledningen til det udtag jeg ønsker at bruge.
Avatar billede milter Ekspert
20. januar 2013 - 19:58 #7
#6.

Det ser ud til, den boks og alt det andet blev opsat, før der var noget, der hed internet og HDTV :-)

For det første: Med de afstande ville jeg først forsøge uden forstærker. Hvis der skal en forstærker på, skal den kun forbindes til TV/Radio-udgangen på det første fordeler/skillefilter/splitter, jeg omtaler i #4, f.eks. denne type:

http://www.avxperten.dk/antennemateriel/antennestik-adapter/triax-tdp-04-data-afgrener-(skillefilter).asp

Så skal du også prøve at finde ud af, om coaxialkablerne fra din nuværende boks i krybekælderen går direkte ud til hver enkelt af tilslutningsstederne i huset uden forbindelse til andre. Hvis de gør det, kan du måske bruge dem til at forbinde TV'et.

Hvis dine stik i huset ser ud som på linket herunder, og hvis TV og din CG3000 kan sluttes til samme stik i huset, kan du måske nøjes med at bruge den "lille boks (splitter/forstærker?)" du skriver om i #6. Hvis det er muligt, så prøv først at afmontere alle andre ubrugte tilslutninger i boksen i krybekælderen.

Men som sagt, det er vigtigt, at signalet til din CG3000 ikke bliver påvirket af andre signaler.
Avatar billede milter Ekspert
20. januar 2013 - 20:17 #8
Ups, endnu en gang viser det sig, at links ikke virker som planlagt.

Det "fordeler/skillefilter/splitter", jeg hentyder til i #7, kan findes ved at kopiere og derefter indsætte teksten herunder til adresselinien i din browser:

www.avxperten.dk/antennemateriel/antennestik-adapter/triax-tdp-04-data-afgrener-(skillefilter).asp

Linket til min tekst "Hvis dine stik i huset ser ud som på linket herunder,..." kan du åbne på samme måde med teksten herunder:

www.avxperten.dk/antennemateriel/antennedaaser/triax-fuga-multimedie-slutdaase-lysegraa-(td-272d).asp

Og en yderligere nærlæsning af dit indlæg #6 viser, at du nok ikke har en sådan tilslutning. Hvis du kun har det "gamle" stik med "Radio" og "TV" kan du måske løse problemet ved at anskaffe et trebenet stik med Data-udgang som i linket i forrige paragraf.

Nej, det er ikke helt ukompliceret at få den slags til at virke. Jeg brugte selv en masse tid på det for ca. 10 år siden :-)
Avatar billede milter Ekspert
20. januar 2013 - 20:22 #9
Og de links virker så heller ikke. Sat...!

Åbn din browser og skriv "Data afgrener Triax TDP-04" for første links vedkommende i søgefeltet. For det andet links vedkommende skriver du: "Triax Fuga multimedia slutdåse, Lysegrå Model TD 272".

Jeg håber, det virker :-)
Avatar billede MortenBoye Juniormester
21. januar 2013 - 15:04 #10
#9

Jeg tror jeg begynder at se lyset...

Min konklusion indtil videre er at jeg skal afmontere fordeler-dåsen inde i krybekælderen (den der er et billede af i #1) og sætte et skillefilter op i stedet - og siden jeg kun har behov for ét udtag til internet og ét udtag til tv, kan jeg nøjes med det Data Afgrener Triax TDP-04 du linker til.

Dertil skal jeg så forbinde:

1: På data-udgangen: Min router og øvrige net-setup. Hertil skal jeg brug en F-connector i samme diameter som mit coax-kabel til routeren.

2: På tv-udgangen: Mit tv. Hertil skal jeg bruge en F-connector i samme diameter som antennekablet. (der vel er et coax-kabel identisk med ovennævnte kabel til routeren?)

Altså: To seperate spørgsmål:

1: Er du enig i min vurdering af hvad der skal til?
2: Hvordan ved jeg hvilken størrelse F-connector jeg skal bruge?
Avatar billede milter Ekspert
21. januar 2013 - 20:24 #11
1: Jeg er enig.

2: Skær en stump af kablet og tag det med til der, hvor du køber delene.

Og ja, kablerne er almindelige coax-kabler. Den opsætning skulle eliminere signaltab i huset.
Avatar billede MortenBoye Juniormester
21. januar 2013 - 21:25 #12
Perfekt. :) Hvis du skriver et svar, sender jeg 200 i din retning.

Tak for hjælpen!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester