Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Her gemte Googles hemmelige godter sig i 2012

Hvis du i år gik glip af nogle af Googles sjove skjulte jokes - som rutevejledning til Mordor eller en fungerende digital Moog-synthesizer - kan du her finde en oversigt over de bedste af årets easter eggs fra Google.

1 / 16

Galleri billede

Easter eggs, doodles og pranks

Hvert år gemmer it-branchens store spøgefugl Google masser af easter eggs i sine tjenester - lige fra søgemaskinen og Gmail til Android og Google Maps.

Og hvert år gør vi vores bedste for at finde dem. Her følger dette års høst af easter eggs, practical jokes og interaktive doodles.

Skrevet af Sarah Jacobsson Purewal

2 / 16

Galleri billede

Zerg rush

Dette easter egg fra Google dukkede op i april 2012. Hvis du skriver "zerg rush" i Googles søgefelt, vil søgeresultaterne blive overvældet af bølge efter bølge af røde og gule Google-o'er. For at slippe af med disse o'er er du nødt til at klikke på hver og én af dem.

Dette easter egg er en reference til det populære strategispil StarCraft udviklet af Blizzard Entertainment og mere specifikt til et angreb, Zerg-spillere kan benytte sig af, hvor de angriber deres modspillere med bølge efter bølge af små Zerglings.

Når det lille Google-spil er overstået, vil o'erne danne symbolet "GG" (chatudtryk, der står for good game, som kan oversættes til godt spillet eller tak for spillet) og du vil få vist dine resultater.

3 / 16

Galleri billede

Jeg føler mig... trendy?

Siden Google lancerede funktionen Google Instant, som viser dig søgeresultaterne, så snart du begynder at taste i Googles søgefelt, har knappen "Jeg prøver lykken", der på engelsk lyder "I'm Feeling Lucky", været mere eller mindre forældet.

Med en vis portion selvironi begyndte Google derfor i august at vise andre formuleringer på knappen på Google.com. Hvis man på den amerikanske indgang til Googles søgemaskine holder musen over knappen, får man nu serveret andre formuleringer såsom "I'm Feeling Trendy" eller "I'm Feeling Hungry".

4 / 16

Galleri billede

En ninja i Google Læser

Google Læser er en webbaseret nyheds-aggregator, man kan bruge til at abonnere på Atom- og RSS-feeds, så man fra samme side kan læse det seneste indhold fra sine yndlingswebsteder. Tjenesten er dog også beboet af en ninja!

Find ninjaen ved at besøge Google Læser og tast Konami-koden på dit tastatur: op, op, ned, ned, venstre, højre, venstre, højre, b, a. Så dukker der omgående en ninja frem fra venstre kolonne!

5 / 16

Galleri billede

Easter egg til talnørder

Hvis du har hang til talsystemer og ikke kan nøjes med decimalsystemet, så har Google også et easter egg til dig.

Indtast "binary", "hexadecimal" eller "octal" i Googles søgemaskine og Google vil oplyse dig om antallet af søgeresultater i det givne talsystem. Hvis du taster "hexadecimal" oplyser Google for eksempel, at der er "ca. 0x1ee6280 resultater (0,22 sekunder)."

Det nøjagtige tal vil dog ændre sig, alt efter hvor mange søgeresultater der findes på det givne tidspunkt.

6 / 16

Galleri billede

Google Maps i otte bit

Googles aprilsnarer er som regel ret veludførte og det var også tilfældet i år. I 2012 lancerede Google en udgave af sin tjeneste Google Maps med grafik i otte bit, designet til den gamle, ikoniske spillekonsol Nintendo Entertainment System. Denne udgave er ikke længere online, men den var tilgængelig via den almindelige Google Maps-tjeneste.

Denne otte bit-udgave af Google Maps gemte endda i sig selv på en række easter eggs.

7 / 16

Galleri billede

Robert Moogs 78-års fødselsdag

23. maj 2012 viste Google en særdeles flot og teknisk imponerende doodle til ære for Robert Moog, der opfandt synthesizeren Moog.

Googles doodle var en digital Moog-synthesizer, der faktisk kunne spilles på og brugerne kunne endda optage og dele deres musikalske frembringelser. Ligesom alle tidligere musikalske doodle var også denne helt exceptionelt populær og var ifølge Googles chef-doodler "den hidtil teknisk mest ambitiøse doodle."

8 / 16

Galleri billede

Virkelig avanceret søgning

Googles "virkeligt avancerede søgning" fungerede ikke i virkeligheden, men gav charmerende valgmuligheder såsom at søge efter "ord, som er næsten men ikke helt komplet ulig" eller "underliggende betydninger eller hentydninger af..."

9 / 16

Galleri billede

Alan Turings 100-års fødselsdag

Til Alan Turings 100-års fødselsdag skabte Google en særligt indviklet doodle til ære for den britiske matematiker, der arbejdede med kryptering under Anden Verdenskrig og spillede en afgørende rolle i udviklingen af den moderne computer.

Googles doodle var en repræsentation af en Turing-maskine - et koncept om en beregningsmaskine, der benyttede et uendeligt langt bånd med en række symboler til at udføre enhver form for beregning. Da Turing udtænkte dette koncept, var det ikke realistisk at bygge en sådan maskine (slet ikke nøjagtigt efter det oprindelige koncept, da det ikke rigtigt er til at opdrive ting af uendelig længde), men den moderne computer bygger på et lignende princip.

Googles doodle er under alle omstændigheder noget af en hjernevrider. Se her, om du kan knække koden.

10 / 16

Galleri billede

Har dit websted haft besøgende fra andre planeter?

Hvis du stadig ikke har lagt mærke til det, så kan det hermed oplyses, at Google går virkelig, virkelig meget op i at lave en god aprilsnar. 1. april 2012 bød Google på endnu en spøg. Denne gang var det især brugerne af Google Analytics, der stod for skud.

Google offentliggjorde et blogindlæg med en falsk nyhed om, at Google Analytics ville få en ny funktion, der ville gøre det lettere for brugerne at kortlægge aktivitet af besøgende fra "omkringliggende stjerner og planeter."

11 / 16

Galleri billede

Android Jelly Bean

Hver version af Googles mobilstyresystem, Android, indeholder et easter egg i menuen "Om telefon". Det gælder også Android 4.1 Jelly Bean.

Åben din Android-telefons indstillinger og gå ind i menuen Om telefon. Tryk gentagne gange på Android-version. Det får en stor jelly bean frem (med Android-antenner og smilende ansigt).

Hvis du trykker og holder på denne jelly bean, åbnes et minispil, hvor jelly beans, der svæver rundt på skærmen, kan skubbes til med fingeren.

12 / 16

Galleri billede

Man spadserer ikke uden videre ind i Mordor

Dette er ikke noget nyt easter egg, men da filmatiseringen af den første del af Hobitten netop nu er biograf-aktuel, er det værd at tage med.

Du finder dette easter egg ved at besøge Google Maps og finder New Zealand. Nu trykker du på Få rutevejledning og vælg Til fods. Herefter skriver du "The Shire" i boks A og "Mordor" i boks B.

Hvis du sørger for at bruge Google Maps på engelsk, vil det resultere i, at Google med et citat fra Ringenes Herre leverer følgende advarsel: "Use caution - One does not simply walk into Mordor."

13 / 16

Galleri billede

Google Oversæt - nu med beatbox

Man skulle ikke tro det, men Google Oversæt kan faktisk beatboxe.

Hvis man indtaster en helt bestemt tekststreng og desuden sørger for, at oversættelsen er fra engelsk til tysk, så får man noget, der lyder som beatboxing, hvis man trykker på knappen for at lytte til oversættelsen i nederste højre hjørne af den boks, hvor oversættelsen vises.

Dette er faktisk et easter egg og ikke blot en tilfældighed - for når man fører musen henover Lyt-knappen, hedder den nu Beatbox.

Brug følgende tekststreng:

pv zk bschk pv zk pv bschk zk pv zk bschk pv zk pv bschk zk bschk pv bschk bschk pv kkkkkkkkkk bschk bschk bschk

14 / 16

Galleri billede

Seks leds adskillelse fra Kevin Bacon

Nu kan man få hjælp fra Google til at afgøre uenigheder i den populære selskabsleg Six Degrees of Kevin Bacon, der spiller på ideen om, at der maksimalt er seks leds adskillelse mellem to tilfældigt udvalgte mennesker. Denne selskabsleg handler om at finde vejen med det færreste antal menneskelige relationer (ved hjælp af eksempelvis film, tv-serier eller romantiske forhold) mellem Kevin Bacon og enhver anden skuespiller.

For eksempel: Julia Roberts spillede sammen med Kevin Bacon i filmen Leg med døden, så hun er kun ét led fra Kevin Bacon. Richard Gere derimod spillede sammen med Julia Roberts i Runaway Bride, så han er to led fra Kevin Bacon (Gere > Roberts > Bacon).

Hvis du indtaster en skuespillers navn samt "bacon number" i Googles søgemaskine, får du ikke alene at vide, hvor mange led skuespilleren er fra Kevin Bacon, men også hvordan Google er kommet frem til dette tal.

For at få det til at fungere er det dog nødvendigt at indstille søgemaskinens sprog til engelsk.

15 / 16

Galleri billede

Multitask med Google Chrome

1. april 2012 offentliggjorde Google en ny multitask-tilstand i Chrome, nærmere bestemt en tilstand, der gør det muligt at "browse på nettet med flere end én mus."

På den webside, hvor denne aprilsnar blev lanceret, kan man se en præsentations-video og selv prøve den nye multitask-tilstand: Klikker du på knappen "Try Multitask Mode" dukker der først én og efterfølgende mange flere ekstra musecursorer op.

16 / 16

Galleri billede

Åbent hus i Googles datacenter

Tidligere i år fik et af Googles datacentre i North Carolina hele Street View-behandlingen. Du kan nu kigge inden for i dette datacenter og se, hvad der foregår.

Google kunne selvfølgelig ikke modstå muligheden for at strø om sig med nogle easter eggs såsom en kæmpe Android-figur, en Stormtrooper og en medarbejder, der Rickroller dig.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld