Mange koncerner har for længst løftet produktivitetsværktøjer, mødeservices og måske også udvalgte elementer af ERP, CRM og HR op i public cloud. Standardværktøjerne udgør typisk 15-20 procent af IT-porteføljen og er relativt enkle at lægge op i skyen – og de talrige operationelle og økonomiske fordele har givet appetit på mere.
Men den virkelige udfordring viser sig, når man tager hul på forretningskritiske elementer. For her er ren ”lift and shift” op i public cloud sjældent det optimale valg.
Mange går glip af oplagte cloudfordele
”Ofte er de forretningskritiske legacysystemer opbygget over en periode på 20-30 år og er tunet meget nøje ind på virksomhedens unikke forretningsmodel og processer. Derfor har de en enorm forretningsmæssig værdi, og man kan nærmest kalde dem for forretningens guldmine. Men de er typisk også komplekse, meget lidt standardiserede og ofte heller ikke specielt godt dokumenterede. Det gør dem kostbare, tidskrævende at vedligeholde og ofte reelt umulige at løfte samlet op i skyen,” konstaterer Lars Ipsen, cloud arkitekt, IBM.
Nogle giver derfor nærmest op og lader blot disse ”IT-monolitter” køre stort set uforandret videre, så længe det praktisk er muligt. Men dermed går virksomheden glip af de talrige fordele, som en moderne cloudoplevelse giver. Herunder øget automatisering, nemt samspil med nye teknologier som f.eks. AI og Machine Learning. Dertil kommer hurtig udvikling og deployment – og derved kortere time to market – samt markant styrket driftsøkonomi, blot for at nævne få.
Webinar: Kom videre på cloudrejsen med Redhat OpenShift
”Alle vil gerne derhen, hvor virksomhedens kritiske services kan vedligeholdelse og videreudvikles lige så hurtigt og agilt som applikationer udviklet direkte til cloud. Men det vil ofte kræve en omskrivning af ens applikationer. Det indebærer i sig selv en betydelig risiko, øget kompleksitet og er omkostningstungt. Derfor holder mange ofte igen– og det er en skam, fordi der findes løsninger på det,” siger Lars Ipsen.
Det er, fremhæver han, først og fremmest nødvendigt at lægge en plan. Samt at sondre mellem valg af driftsmiljø- og strategi og den metode, man vælger til tage legacy med videre på næste stadie af cloudrejsen.
Hvor skal services ligge – og hvordan kommer de derhen?
”For at starte med miljøet først, så er public cloud sjældent rette løsning til drift af legacysystemer i deres oprindelige form. Standardiseringskravene er stopklods, og dertil kommer ofte bekymringer af juridisk eller sikkerhedsmæssig karaktér. Her er hybrid cloud mere velegnet, fordi du kan lægge nogle dele af IT-porteføljen i skyen og drifte andre i et on-premise baseret driftsmiljø, hvor du holder centrale data tættere til kroppen og har større rum til at afvige fra standard. Ligeledes kan du bygge services, som kobler on premise kerneelementer med cloudservices; mulighederne er mange,” konstaterer Lars Ipsen.
Den anden del er, hvordan man i praksis rykker legacy videre. Her anbefaler Lars Ipsen gerne, at man ”kvæler monolitten.”
”Det handler om målrettet at udvælge, beskrive, bygge og tage små services i drift, som replikerer dem, du primært anvender fra det store forretningskritiske system. Du lukker altså ikke det store system – monolitten – ned. Men du tager processerne en for en og lægger dem i datacenter eller public cloud. Det handler om at spise elefanten i små bidder og gøre monolitten overflødig over tid,” siger han.
Webinar: Kom videre på cloudrejsen med Redhat OpenShift
Horisontal containerstrategi samler trådene
Mindst lige så afgørende er dog, hvordan man i praksis deployer, overskuer, samordner og administrerer en hybrid infrastruktur. Dels omfatter den i sagens natur elementer fra eget datacenter, dels talrige processer, apps og services, der hver driftes på dén cloudplatform, som nu engang er bedst egnet til formålet. Uanset om det måtte være Microsoft Azure, Google Cloud, Amazon Webservices, IBM Cloud eller en helt femte. Det øger kompleksiteten.
”Mange glemmer at overveje, hvad næste trin på cloudrejsen skal være. Derfor risikerer de at låse sig fast i en silobaseret løsning, hvor man får leveret hele sin hybride løsning fra én enkelt leverandører. Men så låses man jo reelt fast på samme måde som mange har oplevet med de gamle mainframes,” siger Lars Ipsen.
Oftest er en horisontal tilgang mere hensigtsmæssig, mener han. Her vælger man en åben platform, som f.eks Red Hat OpenShift, der kan kører på alle clouds og i virksomhedens eget datacenter.
”På den måde får du friheden til at skifte de enkelte dele i din stack ud. Herunder hvem der eksempelvis skal levere infrastruktur eller hvilke services, du vil have på toppen,” siger Lars Ipsen.
”Hermed får du langt nemmere ved at rykke rundt på workloads – også mellem datacenter og forskellige cloudleverandører –. Vel at mærke samtidig med, at du øger din frihedsgrad og mulighed for at komme videre på cloudrejsen. Det kan godt være, at de første 20 procent var de nemmeste at lægge i skyen. Men derfor er der ingen grund til, at resten af infrastrukturen fortsat skal være besværlig og stiv at arbejde med – uanset om man så vælger at lægge den helt eller delvist i skyen,” konstaterer han.
Webinar: Kom videre på cloudrejsen med Redhat OpenShift