Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Annonceindlæg fra IBM

Tør du lade AI repræsentere din virksomhed?

Få råd om, hvordan du indbygger etik og transparens i AI-støttede værktøjer – og konkret viden om, hvordan du lever op til AI Act.

AI spiller lige nu en hovedrolle i forretningsinitiativer og udviklingsplaner for størstedelen af danske virksomheder – og sådan vil det sandsynligvis være i en rum tid fremover.

Til gengæld er der ikke helt så meget opmærksomhed omkring, hvordan man i praksis arbejder med AI-støttede services med fuld respekt for governance, risikostyring og compliance. Herunder hvordan man f.eks. etablerer retningslinjer og planer for, hvordan man sikrer at modellernes output og anbefalinger er retvisende.

”Det er måske lidt modigt. Især taget i betragtning at EU's AI Act venter lige rundt om hjørnet og vil komme til at stille særdeles skrappe krav til netop de elementer af indsatsen,” siger Bo Holtemann, Data & AI Governance & GRC Leader hos IBM Danmark.

”Derfor har vi i de senere år beskæftiget os med, hvordan vi – om man så må sige – i praksis indbygger tillid i arbejdet med Machine Learning og kunstig intelligens,” tilføjer han.

Dette handler dels, forklarer Bo Holtemann, om at sikre kvaliteten af output, dels at modellerne designes, implementeres og anvendes, så de også over tid overholder lovgivning og etiske standarder.

IBM arbejder med AI og governance fra flere vinkler. I indsatsen for at udvikle og anvende koncernens AI-platform, Watson, har man f.eks. for spredt arbejdet ud på de tre områder Watsonx.governance, Watsonx.data og Watsonx.ai. De beskæftiger sig hver især med centrale aspekter af indsatsen for at sikre en ansvarlig og tryg anvendelse af kunstig intelligens.

 

Kom gratis med til ekspertseminar om AI

 

Danmark er særligt langt fremme på løsninger

Dertil lægger Bo Holtemann vægt på, at Watson udelukkende er trænet på materiale og informationer, som IBM har rettigheder til at anvende.

”Det er et valg, som nogle måske har fundet pudsigt. Men det skyldes helt basalt at vi gerne vil holde vores sti helt ren – samt eliminere risikoen for, at vores kunder eller vi ad vanvare kommer til at krænke nogens ophavsret,” forklarer han.

IBM Danmark er imidlertid ikke blot langt fremme med arbejdet for at sikre ansvarlig omgang med AI, når man betragter det på lokalt plan, men også set i global sammenhæng.

”Vi har f.eks. udviklet en AI-støttet kreditmodel i tæt samspil med Deloitte – med fuld AI governance. Ligeledes har vi sammen med IT-partneren NTT Data bygget et framework, som gør det muligt for virksomheder at øge indsigt i og transparensen omkring udvikling, anvendelse og governance af AI-støttede værktøjer gennem deres samlede livscyklus. Den slags løsninger er der vitterlig ikke mange af på verdensplan, så her oplever vi at man kigger meget interesseret med fra udlandet,” bemærker Bo Holtemann.

”Et vigtigt aspekt omkring AI Governance er, at dette kan og skal sikres uanset valg af leverandør af AI-løsning. AI Governance skal gå på tværs og supportere tillid i alle AI-initiativer,” siger han.

Desuden påpeger Bo Holtemann, at ansvaret for AI ikke kun ligger hos teknologileverandørerne, men også hos de virksomheder, som anvender de AI-støttede værktøjer:

"AI er ikke bare et værktøj som alle andre, men bliver i stigende grad – og med rette! – opfattet som en repræsentant for virksomheden, ligesom medarbejderne gør det. Det kræver styring og ansvarlighed."

 

Seminar: AI-eksperter og advokater giver råd om AI Act

På et seminar den 21. marts kan du møde AI-eksperter fra bl.a. IBM og få nærmere indsigt i muligheder og løsninger, der gør det lettere at arbejde målrettet med governance, risikostyring og compliance i AI-støttede løsninger.

Ved samme lejlighed vil repræsentanter fra advokatfirmaet Kromann Reumert give råd om, hvordan du mest effektivt sikrer, at din AI-indsats lever op til de krav, som EU’s kommende AI Act stiller.

”Indstil nu har langt de fleste drøftelser og overvejelser om AI kredset omkring, hvordan man sikrer maksimal forretningsmæssig værdi af den nye teknologi. Det er naturligvis stadig et centralt emne. Men jeg oplever, at stadig flere også er opmærksomme på, hvordan indsatsen er både etisk og juridisk forsvarlig. Det er særdeles positivt, og derfor forventer jeg at der vil være stor interesse om seminaret til marts,” siger Bo Holtemann.

 

Læs mere om AI-seminaret her