Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Videnskabsministeren: Snart bliver jeg mere synlig

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) erkender, at hendes ønsker om hurtige resultater er blevet sat på prøve af det politiske system. Snart vil I se de første konkrete initiativer, lover hun.

Den danske videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), er gået i gang med et nyt folketingsår, og forventningerne til hende er store, efter hun for nyligt er blevet kritiseret for at mangle konkrete initiativer i sin ministertid.
 
Læs også: Dansk IT: Hvor er resultaterne, videnskabsminister?
 
Charlotte Sahl-Madsen er lydhør over for kritikken, og hun har da også en forklaring på, at der endnu ikke har været de helt store vinder-sager endnu. 
 
"Kritikerne har en pointe i, at der måske ikke endnu har været så mange synlige initiativer, der trækker de store avis-overskrifter. Men det skyldes udelukkende, at vi har arbejdet intensivt på de indre linjer med at implementere vores digitale strategier," fortæller Charlotte Sahl-Madsen til Computerworld.
 
Tålmod sat på politisk prøve
Hun ville ellers gerne gøre mere for at være både synlig og konkret i sine udspil. Men én ting er hendes egne ønsker, en anden er den parlamentariske virkelighed på Christiansborg. 
 
"Ingen tvivl om, at der er stor forskel på erhvervslivets spilleregler og det politiske liv. Jeg har som chef været vant til at bestemme, og nu går mange idéer op i politiske forhandlinger," siger hun og fremhæver, at det positive ved de politiske forhandlinger er, at de er med til at kvalitetssikre og skabe nuancerede løsninger.
 
"Min manglende tålmodighed har indtil videre været en af mine største udfordringer på Christiansborg, fordi jeg næsten gerne vil have svarene, inden jeg har stillet spørgsmålet," fortsætter ministeren.
 
Hun fremhæver samtidig, at selv om hun har kendt Christiansborg fra sidelinjen i flere år fra de råd og nævn, hun har været udpeget til at sidde i sideløbende med erhvervskarrieren, så er det noget andet selv at stå på Christiansborgs talerstol og føre dirigentstokken.
 
"Det er landets vigtigste talerstol, og der bliver man altså fyldt med ydmyghed og respekt," forklarer hun.
 
Forretningsmodel bliver afklaret
Charlotte Sahl-Madsen er dog alt andet end ydmyg, når talen falder på hendes juni-udspil, "Digitale veje til vækst", der netop er videnskabsministerens strategiske afsæt til at få implementeret hendes bredbåndsmål om 100 megabit-forbindelser til alle danskere inden 2020 og omsat de andre strategimål til håndgribelige og brugbare forslag.
 
"Vi har sat ambitionsniveauet højt, og så må vi arbejde politisk derfra," bedyrer Charlotte Sahl-Madsen. 

Skal finde en bæredygtig forretningsmodel

Hun forklarer, at første skud fra strategi-stammen bliver udarbejdelsen af forslag til, hvordan offentlige data skal ud til erhvervslivet, der så kan bygge applikationer ovenpå de mange data, der ligger på kommunale, regionale og statslige servere.

I eksempelvis USA har udleveringen af offentlige data allerede skabt en mangfoldighed af applikationer til glæde for borgere, det offentlige og så selvfølgelig de virksomheder, der sælger applikationerne.
 
"Vi skal have fundet en bæredygtig forretningsmodel for, hvordan de offentlige data skal udbydes og samtidig sikre vækst hos små og mellemstore virksomheder i Danmark. Derfor har vi oprettet en camp på IT-Universitetet senere på måneden, for at få en afklaring på forretningsmodellen" forklarer videnskabsministeren.
 
Hun fortæller samtidig, at på nuværende tidspunkt ligger det fast, at nogle offentlige data vil være gratis at få udleveret, mens andre kommer til at koste penge at få fingrene i for applikationsudviklerne.
 
Kommende arbejdsopgaver
Derudover indeholder strategiprogrammet "Digitale veje til vækst" også tiltag som blandt andet cloud computing, og afklaring af Ipv6-protokollen, som virksomheder og myndigheder skal implementere inden for ganske få år på grund af manglende IP-adresser på internettet.
 
"Men det er jo løbende projekter, og jeg kan ikke sige noget om en egentlig deadline endnu," lyder det fra ministeren.
 
Blandt folketingsårets kommende arbejdsopgaver for Charlotte Sahl-Madsen er blandt andet at skrive det offentlige Danmarks digitaliseringsstrategi med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at måle danskernes it-kompetencer, og se på hvordan it- og telebranchen kan arbejde bedre på tværs med forskningsverdenen.

I den sammenhæng vil der givetvis komme et udspil for, hvilke it-forskningsområder Danmark med fordel skal satse på fremover.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere