Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Christian Harboe, medejer af Blacksnow, i selskab med Morten Spiegelhauer fra Operation X.

Frustreret webshop-ejer ramt af Dankort-svindel: "Politiet gør intet"

Blev afvist af politiet - søgte hjælp hos tv-programmet Operation X.

Selvom dansk politi har adresser og navne på svindlere, der misbruger danskeres betalingskort, så griber de ikke ind.

Sådan lyder anklagen fra Christian Harboe, som er medejer af den danske webshop Blacksnow, der sælger udstyr til skieentusiaster. Her i blandt de populære GoPro-kameraer. 

Men kameraerne har ikke blot vist sig at være populære blandt skiløbere. Siden april i år har webshoppen oplevet et stigende antal bestillinger, der er blevet foretaget med stjålne betalingskort-oplysninger. 

Fattede ikke mistanke

Da de første ordrer på GoPro-kameraet fra kunder med østeuropæiske navne tikkede ind i foråret, blev der ikke umiddelbart fattet mistanke.

Kunderne havde adresse i Danmark, webshoppen modtog pengene, og pakkerne blev afleveret på adresserne

"Vi troede, alt var i orden. Vi blev først opmærksom på, at der var noget helt galt, da en række danskere begyndt at ringe til os med klager, fordi de kunne se på deres kontoudskrifter, at vi havde trukket et beløb på deres konto, selvom de ikke havde bestilt noget," siger Christian Harboe til Computerworld.

Svindlen har nu stået på i et halvt års tid, hvor gerningsmændene flere gange hver uge har bestilt GoPro-kameraer.

Pakkerne er blevet sendt til adresser flere steder i Danmark, og Blacksnow har hver gang anmeldt svindelsagerne i de pågældne politikredse.

Men ifølge Christian Harboe oplyser politiet hver gang, at der ikke er ressourcer til at efterforske forbrydelsen.

"Det var vi meget frusterede og dybt forundret over, fordi vi jo har helt konkrete oplysninger på de her personer, og vi ved, at de har været på adressen til at tage imod pakkerne," siger Christian Harboe.

Operation X finder bagmænd

Da henvendelsen til politiet ikke bar frugt, valgte webshoppen i stedet at alliere sig med TV2-programmet Operation X, og i løbet af ganske kort tid lykkedes det for TV2's journaliser at gøre det, som politiet ikke kunne.

"Det tog ingen tid for Operation X at finde frem til gerningsmændene, der boede på præcis den adresse, som de havde oplyst i bestillingen. Operation X fandt frem til dem allerede den første dag," fortæller Christian Harboe.

Politi: Vi har ikke været gode nok

En af adresserne er i den sønderjyske by Kollund ved den dansk-tyske grænse, og Blacksnow har i alt anmeldt tre sager til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Men Lars Bræmhøj, der er politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi afviser, at det har været mangel på ressourcer, der er årsagen til politiets behandling af anmeldelserne. 

"Da sagen i første omgang blev anmeldt blev den rent faktisk efterforsket, men det har desværre vist sig at efterforskningen var mangelfuld," siger Lars Bræmhøj til Computerworld.

Selvom hans kolleger ved Midt- og Vestsjællands Politi tidligere har erkendt, at denne type svindel har lav prioritet, så understreger Lars Bræmhøj, at politiet ser med alvor på denne type sager.

Derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi også valgt at genoptage efterforskningen af sagen efter, at Operation X har gjort politiet opmærksom på den mangelfulde efterforskning. 

"Vi er nu kommet forholdsvis langt i efterforskningen, men jeg kan endnu ikke oplyse, hvad vi er kommet frem til, fordi efterforskningen stadigvæk er i gang," siger Lars Bræmhøj.

Sporerne fører til Litauen

Men Christian Harboe fra Blacksnow kan dog afsløre, at sporene blandt andet fører til Litauen.

I samarbejde med journalisterne fra Operation X har Blacksnow afsendt en pakke, der er udstyret med en gps-sender.

Gps-senderen har afsløret, at pakken efter modtagelsen i Sønderjylland med det samme blev videresendt til en adresse i Litauen.

Selvom Politiet nu er i hælene på gerningsmændene, så har sagen dog langt fra været uden omkostninger for webshoppen. 

Ifølge Christian Harboe tabte webshoppen 30.000 kroner på fupbestillingerne alene i de første uger, før svindlen blev opdaget.

Og efterfølgende har Blacksnow måtte bruge ressourcer på at forsøge at spotte ordrer fra svindlerne, og det er ikke uden problemer at gøre det:   

"I sager, hvor vi har mistanke om svindel bliver vi nød til at ringe til kunden for at få bekræftet, at ordren er rigtig, før vi tør sende den afsted, og det er jo et kæmpe problem, hvis vi skal have mistro til vores kunder på denne måde," fortæller webshop-ejeren.

Læs også:

Sådan fanger vi fupmagerne - dansk firma bruger sociale medier som filter

Supersvindler: Så nemt er det at stjæle din identitet 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere