Huaweis konstante problem: Er det et spion-firma eller ej?

ComputerViews: Spionage-beskyldningerne klistrer til kinesiske Huawei, der igen er på vej i ilden på grund af selskabets omstridte kæmpe-aftale med TDC. Har Huawei et sikkerhedsproblem? Eller ligger problemet reelt et andet sted? Det får du et bud på her.

ComputerViews: Den kinesiske it- og telekæmpe Huawei bliver torsdag igen rykket gennem møllen, når DR bringer programmet 'Hvem holder øje med Huawei?'

Kernen i historien er, at en række ansatte i selskabet stadig venter på at blive sikkerhedsgodkendte, selv om de arbejder med TDC's nye 4G-net, som Huawei vandt ordren på i 2013.

Det kan du læse mere om her: TDC indgår milliardkontrakt med omstridt it-firma

TDC oplyser til Computerworld, der arbejder 43 Huawei-folk i TDC's driftsovervågningscenter, NOC'en, hvoraf de 40 er sikkerhedsgodkendt, mens de sidste tre er ved at blive godkendt, og derfor kun må arbejder i centeret under opsyn af en sikkerhedsgodkendt leder.

Stanken af spion
Ifølge TDC skyldes de manglende sikkerheds-godkendelser, at det tager op mod et halvt år at få sådan en tilladelse, og det har selskabet ikke kunnet vente på i arbejdet med at bygge netværket, hvorfor selskabet har accepteret, at 'reglerne ikke kunne efterleves fuldt ud.'

Spionerer Huawei så eller ej?

Nej, siger selskabet. Nej, siger TDC. Nej, siger de danske efterretningstjenester, der jo har godkendt, at Huawei leverer TDC's store infrastruktur: Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner.

Hvorfor er det så, at manglende sikkerhedsgodkendelser til 35 mand kan udgøre en risiko i så stort et netværk, at det kalder kritikere og andre på banen?

Fanget af omdømme?
At DR nu forsøger at blæse en storm op om Huawei skyldes imidlertid andre mere luftige ting end konkrete fakta og beviser, nemlig Huaweis omdømme.

For rygtet vil vide, at Huawei spionerer til fordel for kinesiske interesser ved at sende data fra telekommunikations-udstyret tilbage til Kina.

Og det rygte klistrer til selskabet, og det vil det sikkert gøre i lang tid endnu.

Der er indtil videre aldrig blevet fremlagt bevis for, at Huawei faktisk spionerer til fordel Kina.

Huawei har konsekvent afvist alle beskyldningerne og har for eksempel fremlagt sin kildekode i et forsøg på at mane beskyldningerne i jorden: Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem.

Non grata i USA
Sikkert er det dog, at det store kinesiske selskab i 2012 var involveret i en stor politisk sag i USA, da selskabet med alle dets kinesiske muskler forsøgte at komme ind på USA's store telemarked.

Det fik beskyldninger om spionage og overvågning og lignende til at rejse sig, hvilket førte til, at Huaweis salg af netværksudstyr reelt er gået i stå i USA, hvor Huawei bliver anset som en national security threat.

Vi ved reelt ikke, hvad der er op og ned - fakta og fiktion - i sagen, og derfor kan vi reelt ikke udelukke, at Huawei blev offer for et politisk spil mod magtfulde amerikanske telefirmaer med gode forbindelser i de politiske miljøer i USA, som med alle midler ville undgå, at der kom en stor konkurrent ind på det amerikanske marked.

Og at dette nederlag på den amerikanske scene har fået branding-mæssige konsekvenser for Huawei overalt i verden.

Vi kan på den anden side heller ikke udelukke, at Huawei faktisk spionerer.

Selskabet er som netværks-leverandør oplagt til spion-opgaven, da internettets 'trafik' jo bliver transporeret via blandt andet Huaweis udstyr.

'Alle' spionerer (måske)
Men....

Vi kan heller ikke udelukke, at andre firmaer spionerer.

Det sandsynlige er, at mange it-virksomheder er involveret i en eller anden form for avanceret overvågning af trafik, brugere, kommunikation.

Det ligger i tiden, at netop udnyttelsen af datamængder - og dermed massiv indsamling - er grundlag for nye forretnings-muligheder.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

NSA vil plante udstyr
Det er for stater og andre nærliggende at forsøge at udnytte de massive datamængder, der allerede florerer. Og det er fristende at gå et skridt videre.

Whistlebloweren Edvard Snowden har forlængst dokumenteret, at USA via efterretnings-agenturet NSA systematisk og vedholdende spionerer på internettet med avanceret teknologi og avancerede metoder.

Der har endda været oplysninger fremme om, at NSA har forsøgt systematisk at plante bagdøre på udstyr fra netop Huawei med henblik på at overvåge kommunikation på netværks-udstyret i systemer verden over.

Det kan du læse mere om her: Måske spionage-bagdøre på udstyr fra TDC's nye top-leverandør.

For de internationale virksomheder, der har adgang til de vigtige data, er det er en udpræget risiko at blive koblet sammen med historier og lidt for tæt samarbejde med efterretningstjenester og myndigheder.

Og måske er der noget om snakken.

For eksempel er det bredt anerkendte russiske sikkerheds-firma, Kaspersky, fornylig blevet beskyldt for at arbejde lidt for tæt sammen med russiske efterretnings-myndigheder.

Det kan du læse mere om her: Anklage: Kaspersky står i ledtog med russiske spioner.

Der har også været oplysninger fremme om, at selskaber som Google, Intel, Microsoft, AMD, HP, Dell og andre har samarbejdet med NSA om at 'adressere sikkerhedstrusler i BIOS'erne' i de store it-systemer.

Det kan du læse mere om her: Hemmelige mail afslører: Google i samarbejde med NSA.

Der bliver spioneret
Pointen er, at overvågning og spionage mellem lande og virksomheder for længst er blevet systematiseret og ført op på et avanceret og komplekst plan, som vi indtil videre kun har fået afdækket en lillebitte flig af.

For virksomhederne er risikoen reel og noget, som man må forholde sig til. i skal alle være på vagt i en tid, hvor hacker-industrien er blevet professionaliseret og særdeles effektiv.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer - og du kan næsten intet gøre.


Men intet videre er der intet, der underbygger, at vi skal være mere på vagt over for Huawei end over for alle mulige andre teknologi-firmaer - heller ikke selv om de er bedre brandet, og vi opfatter dem som mere troværdige end den kinesiske Huawei-kæmpe.

Spionerne er her (tror vi). Kan vi gøre noget?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner.

Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark.

Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem.

Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sikkerhed i virksomheden - Ballerup

Angrebene på it-sikkerheden bliver stadig mere målrettede og professionelle. Det sætter dig som sikkerhedsansvarlig i et krydspres mellem behovet for oplyste brugere, behovet for at etablere et forsvar og samtidig behovet for at overholde budgetterne. Kom og hør, hvordan du skaber større sikkerhed i din virksomhed.

05. oktober 2016 | Læs mere


Netværksvirtualisering, SSD og storage

Mange overvejer i dag at flytte hele eller dele af it-opgaverne ud i en cloud-løsning, mens andre opgaver - som regel de forretningskritiske - ofte bliver hjemme. Det gør det gode datacenter til en afgørende brik for enhver virksomhed. Kom og hør Danmarks bedste datacenter-leverandørers bud på fremtidens datahåndtering.

11. oktober 2016 | Læs mere


Sikkerhed i virksomheden

Angrebene på it-sikkerheden bliver stadig mere målrettede og professionelle. Det sætter dig som sikkerhedsansvarlig i et krydspres mellem behovet for oplyste brugere, behovet for at etablere et forsvar og samtidig behovet for at overholde budgetterne. Kom og hør, hvordan du skaber større sikkerhed i din virksomhed.

13. oktober 2016 | Læs mere






Computerworld
Test: Du kan roligt købe en iPhone 7 Plus - også selv om Apples designafdeling må være faldet i søvn
Der er ikke meget nyt design over iPhone 7-serien. Men lad dig ikke snyde, for iPhone 7 Plus er en top-telefon.
CIO
Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne
Microsoft Ignite, Atlanta: Udrulningen af Windows 10 til private forbrugere er gået over stok og sten. Nu kommer turen til erhvervslivet, som Microsoft med en række tiltag forsøger at gøre interesseret i styresystemet. Og der er ingen vej uden om.
Comon
Tog blot 24 timer: Teenager hacker Apples nye iPhone 7
Apples iPhone 7 er mere sikker end nogensinde før, men alligevel har en 19-årig hacker haft held til at jailbreake telefonen. Det tog under et døgn.
Channelworld
Atea sigtet i stor bestikkelsessag: Kan komme til at koste selskabet dyrt
Også Atea er sigtet af politiet i den store bestikkelsessag. Det kan komme til at koste selskabet dyrt.
White paper
Kør digitalt med the Internet of Things
Digitalisering er skabt for kunderne. Den eneste grund til at teknologi er afgørende i den digitale udvikling, er at kundernes præferencer og adfærd, mere end nogensinde før, er drivkraften bag virksomhedernes teknologiske valg. Bliv klogere på digitalisering i dette white paper.