TDC indgår milliardkontrakt med omstridt it-firma

Telegiganten TDC har netop indgået en fire milliarder kroner stor aftale med omstridt udenlandsk leverandør, meddeler selskabets topchef.

Artikel top billede

(Foto: Simon Knudsen)

Den kinesiske mobiludstyrsproducenten Huawei skal de næste seks år levere udstyr og drift af Danmarks største mobilnetværk.

Det er blevet en realitet, da telegiganten TDC netop har indgået aftale med producenten.

"Det er en rigtig solid aftale, vi har indgået," udtaler topchef Carsten Dilling fra TDC i en pressemeddelse.

Aftalen, som altså indirekte berører et hav af danskere, har en værdi på ikke mindre end fire milliarder kroner, oplyser TDC.

Danskerne vil hurtigt kunne mærke effekten af aftalen i form af bedre dækning og højere hastigheder på mobilt internet, lover topchefen.

"Aftalen er så ambitiøs, at vi forventer at opfylde vores forpligtelser i god tid før tidsfristen i vores 4G-licens," udtaler han videre.

Omdiskuteret sikkerhed

TDC kommer selv ind på den debat der har været om samarbejdspartnerens sikkerhed.

Her har været beskyldninger fremme om spionage, hvilket dog er blevet pure afvist.

Du kan læse om TDC og Telias tidligere udtalelser om leverandøren her.

Som alle andre aftaler, der berører kritisk infrastruktur, er også denne aftale underlagt en række strikse sikkerhedskrav, pointerer TDC.

Faktisk har TDC under forhandlingsforløbet været i tæt dialog med blandt andet Center for Cybersikkerhed, som er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, oplyser TDC.

"Hver gang vi i TDC indgår aftaler om vores infrastruktur, er det almindelig praksis, at vi involverer de relevante danske sikkerhedsmyndigheder. Det har vi også gjort i dette tilfælde, og vi har haft en meget intensiv, god og konstruktiv dialog med blandt andet Center for Cybersikkerhed," udtaler Carsten Dilling.

Huaweis driftscenter placeres i Danmark - formentlig på Borups Allé i København i tilknytning til TDC's driftscenter for fastnettet, oplyses det.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kryptokustode til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Platform Engineer hos PET

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S