Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Eksperter: Derfor trækker Monrad-Gylling sig

KMD's administrerende direktør Lars Monrad-Gylling stopper som formand for IT-Branchen efter syv år. Læs her eksperters bud på hvorfor.

Efter syv år på posten som formand for IT-Branchen stopper KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, som formand.

Ifølge IT-Branchen selv skyldes formandens exit, at en ny ledelsestruktur i foreningen er klar.

Formanden trækker sig imidlertid blot tre måneder efter, at han blev genvalgt som formand efter stor intern uro.

I kølvandet på skandaler

Samtidig trækker han sig ikke mindst i kølvandet på en udbudsskandale, hvor foreløbig to topembedsmænd er blevet fritaget deres job og 29 KMD-kontrakter kendt ulovlige.

"Givet timingen - der bestemt er usædvanlig - er det svært at se Monrad-Gyllings udmelding som andet end et knæfald for den vanskelige situation, som KMD for tiden står i og som også involverer deres topchef," siger professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen.

"Hans egen begrundelse - ny governancemodel - peger efter min ydmyge opfattelse også i samme retning. Hvorfor skulle Monrad-Gylling ellers træde tilbage som resultat af en ny model for god ledelsesskik i branchen," spørger Anders Drejer.

Skaber usikkerhed

Han undrer sig samtidig over den tidligere udmeldning, der kan give IT-Branchen problemer med en længere periode med en formand, som alle ved går af.

"At melde det ud så tidligt giver naturligvis tid til at finde en ny formand, men omvendt, så skaber det - alt andet lige - usikkerhed i hele branchen. Det kunne vel godt have ventet, for eksempel til efter sommerferien en gang?," siger Anders Drejer.

Professoren anser det også for højst usædvanligt, at smide håndklædet i ringen blot tre måneder efter, man har stillet op til valg til så vigtig en post.

"Som formand vil Monrad-Gylling nu være effektivt låst i forhold til beslutninger og initiativer, da han jo går af," siger Anders Drejer.

Han var da ellers så begejstret for genvalget

Også studielektor Henrik Merkelsen fra CBS kalder det "usædvanligt", at melde ud så tidligt.

"Normalt gør man det, når det er aktuelt med kandidaturer," siger han.

Henrik Merkelsen synes ikke umiddelbart, at formandens begejstring ved genvalget for blot tre måneder hænger sammen med udmeldelsen allerede nu om et exit til efteråret.

"Spørgsmålet er, om der er noget, som formanden ikke kan eller vil sige offentligt," siger Henrik Merkelsen.

Hård kritik

Der var op til formands-valget voldsom uro omkring formanden i medierne, hvor medlemmer af foreningen åbent har kritiseret formanden.

Det skete i kølvandet på udbudsskandalen, hvor 29 kommuner altså brød udbudsloven og tegnede KMD-kontrakter uden om udbud.

Afsløringer af, at KMD rådgav en kommune til ikke at gå i udbud mildnede ikke sindene.

Dengang i marts var kritikken af Lars Monrad-Gylling således kontant:

"Det er et problem for Fujitsu med en formand for brancheforeningen, der er en direkte konkurrent, og som gør foreningen passiv i forhold til en principiel og politisk problemstilling, som koster Fujitsu mange penge," sagde administrerende direktør Hans Iakob Estrup fra Fujitsu.

Han blev bakket op af en anden markant personlighed i foreningen.

Strikse regler

"Lars Monrad-Gylling skal passe på, da der er tradition for at være rimelig striks med formænds gøren og laden. Michael Mathiesen blev jo smidt ud, bare fordi han gik konkurs, så hvis der er handlet imod loven, så giver det vel sig selv, hvad der skal ske....," sagde administrerende direktør Martin Thorborg fra SpamFighter.

Syv år på posten

Men ifølge Lars Monrad-Gylling lader kritikken af ham som formand ikke til at være årsagen til hans exit.

Og han afviste da også tidligere kritikken.

Han tiltrådte formandsposten i i IT-Branchen i 2003, hvor han blandt andet har gjort sig bemærket med indsatser for grøn it.

Han har også slået på tromme for at vise den bedste side af it-branchen udadtil til unge, der skal vælge studievej.

"Lidt firkantet sagt: Skal it-branchen fortsætte som en god lukket fest. Eller skal vi åbne og styrke fortællingen om alle de gode og nyttige resultater, som it-anvendelsen medvirker til?" ", udtalte han retorisk i 2008.

It-branchen i Danmark omsætter for over 200 milliarder kroner årligt.

Selve foreningen, IT-Branchen, har rod i foreninger, som siden 1920'erne har varetaget interesser for importører af kontormaskiner og -udstyr.

I 1990'erne fusionerede disse foreninger med firmaer inden for software og edb-udstyr under navnet IT-Brancheforeningen.

I 2006 skiftede foreningen navn til IT-Branchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere