Kaos i tinglysningen: Formanden bijobber

Bestyrelsesformanden for Domstolsstyrelsen, Niels Grubbe, havde 41 registrerede bijob sidste år, da it-kaos for alvor ramte den digitale tinglysning.

04. august 2010 kl. 15.16

(Foto: Domstol.dk)

Kristian Hansen

Twitter
@kristianhansenO

Bestyrelsens ansvar

Uddrag af hvilke opgaver og ansvar, som bestyrelsen for Domstolsstyrelsen har:

"Bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for styrelsens virksomhed."

"Bestyrelsen skal sørge for, at domstolene drives forsvarligt, tidssvarende og hensigtsmæssigt."

"Bestyrelsen skal således søge at sikre en retssikkerhedsmæssig forsvarlig og samtidig effektiv drift af domstolene."

"Bestyrelsen afgør alle spørgsmål af væsentlig betydning, herunder Domstolsstyrelsens budgetforslag for næste finansår."

"Den daglige ledelse varetages af en direktør, der ansættes af bestyrelsen. Direktøren skal følge bestyrelsens anvisninger og retningslinier."

Kilde: Domstol.dk

Læs også: Formand: Flere bijob brugte jeg ikke tid på

Højesteretsdommer Niels Grubbe har mange jern i ilden.

Han er nemlig ikke blot formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse, der bærer ansvaret for den digitale tinglysning.

Ved siden af sit job som Højesteretsdommer og bestyrelsesformand havde han i 2009 - året hvor den digitale tinglysningsskandale brød ud i lys lue - i alt 41 registrerede bijob.

Langt de fleste var såkaldte private voldgiftssager, som Rigsrevisionen helt tilbage i 2000 kritiserede højesteretsdommernes massive deltagelse i.

Årsagen til kritikken var, at revisionen dengang mente, at dommerne skulle nedbringe sagsbunkerne i retten fremfor at høste vederlag fra de private voldgifter.

Udover voldgiftssagerne har Niels Grubbe været underviser og censor for Advokaternes Serviceselskab A/S, han har bedrevet forfattervirksomhed, som blandt andet redaktør af retsfaglige udgivelser samt siddet i Konkurrencenævnet.

Det fremgår altsammen af en årlig oversigt over dommernes bijobberi i 2009 på domstol.dk.

Bestyrelse mørklægger papirer

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan bestyrelsen i Domstolsstyrelsen har mørklagt papirer, der måtte belyse bestyrelsesmedlemmernes rolle i skandale-sagen om den digitale tinglysning, hvor danskerne har mistet milliard-beløb.

Siden er det kommet frem, at bestyrelsen i 2009 tilsammen scorede 1,3 million kroner i honorar.

Særligt bestyrelsesformandens arbejdsindsats blev dengang fremhævet, da han også sidder i et internationalt retsudvalg.

Alene aktiviteterne i den forbindelse havde ifølge styrelsen et omfang på mindst 20 møder, som så skal lægges oven i de seks ordinære møder og to arbejdsdage, som bestyrelsen i øvrigt havde.

Styrelsen pointerede, at bestyrelsens medlemmer også havde forpligtelser i forhold til repræsentation ved forskellige lejligheder og ved faglige arrangementer.

Hov - tjente 0,7 million for meget

Dommeres bijobberi er i dag underlagt retsplejelovens paragraf 47 b, stk. 3, som siger, at dommere ikke må overskride en nærmere fastfast beløbsgrænse i indtægt fra bijob-aktiviteterne.

I 2009-opgørelsen fremgår, at en højsteretsdommer, som i opgørelsen er blevet anonymsieret med bagstavet D, overskred denne grænse med 733.455 kroner over to år.

Vedkommende vil derfor få en reduktion i sit indtægtsloft de næste to år på 306.000 kroner, fremgår det af opgørelsen.

Tre andre af landets 19 højesteretsdommere overskred grænsen med 60.000 kroner, små 400.000 kroner og 500.000 kroner.

Dermed havde i alt fire ud af de 19 højesteretsdommere - lidt over en femtedel - en for høj indtægt ved bijob.