Ny telechef: Blind konkurrence skadelig for branchen

Kampen om forbrugernes gunst har skadet den danske telebranches omdømme, mener den danske teleindustris nye topchef, Jakob Willer, der tiltræder i dag.

Artikel top billede

Læs også: I dag får den danske telebranche ny direktør.

Forbrugerstyrelsens popularitetsundersøgelse, hvor telebranchen igen scorer de laveste pladser i troværdighed, er kedelig læsning for Telekommunikations-industriens nye direktør, 39-årige Jakob Willer, der tiltræder i dag.

"Grunden til, at teleindustrien kommer så skidt ud, er, at konkurrencen har udviklet sig, som den har. Branchen har kæmpet med næb og klør om kunderne og trafikken, og midt i kampen har man glemt at yde ordentlig service og sikre gennemsigtighed. Branchen er mere opmærksom på det problem i dag, men det er selvfølgelig noget, vi skal arbejde på at gøre noget ved," siger han.

Han mener, at pressen ofte er meget hurtigt ude, hvis der er en sag med et teleselskab, der har høje gebyrer.

"Det bliver hurtigt gjort til et brancheproblem, hvor det egentlig kun handler om det enkelte selskab. Det er forkert, når majoriteten af selskaberne faktisk opfører sig pænt," siger Jakob Willer.

Han mener desuden, at vi skal begynde at sige højt til hinanden, at det er ok at tjene pgne.

"Det er ligesom om, at det er blevet forbudt for den danske telesektor at tjene penge. Men når man investerer næsten 10 milliarder kroner om året, skal der også være udsigt til at få dem forrentet, og det kræver stabile politiske sigtelinjer og rammevilkår," mener han.

Vil have nyt teleforlig

Den anden store opgave, som han håber at få lejlighed til at arbejde med, er et nyt teleforlig.

"Vi skal gentænke det teleforlig, der ligger i dag. Det er tudsegammelt, og ingen politikere kan for alvor huske, hvad der står i det, og ingen har i dag et ejerskab til det forlig."

Det kan meget vel blive Jakob Willers første telepolitiske svendestykke, hvis videnskabsministeren spiller et nyt teleforlig på banen.

"Det vil være en højt prioriteret opgave, hvis der bliver taget hul på det. Det ville være et supergodt signal til industrien at give nye pejlemærker for regulering og politik, som kan give teleindustrien sikkerhed for de investeringer, den skal foretage," siger Jakob Willer.

Læs også: I dag får den danske telebranche ny direktør.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S