KMD midt i jobcenter-kaos: Vi har haft fejl i et par år

Nu står leverandør nummer to frem og erkender sine bommerter i forbindelse med it-systemer til landets jobcentre.

Artikel top billede

Nu står it-leverandørerne til landets jobcentre nærmest i kø for at påtage sig et ansvar for de problemer, der har hærget i 2010. 

KMD har også haft problemer i 2009. Og nu erkender it-giganten, at heller ikke de er "nået i mål".

"Det er rigtigt, at KMD Opera har haft flere fejl hen over de sidste par år, end vi bryder os om. Og vi er enige i den betragtning, at vi ikke er helt i mål endnu," siger områdedirektør Kenneth Mikkelsen fra KMD.

Han forklarer, at årsagerne til problemerne de tidligere år grundlæggende har været de samme i 2010.

"Arbejdsmarkedsområdet er præget af omfattende og vedvarende lovgivning, og vi har som leverandører ikke været gode nok til at følge med og sikre, at produkterne har haft den kvalitet, de burde have," siger han.

Områdedirektøren påpeger dog, at det hører med til historien, at KMD Opera i det daglige er en løsning, som virker efter hensigten og bliver brugt i over halvdelen af landets kommuner.

"Og vi oplever generelt en stigende tilfredshed med løsningen," siger KMD-direktøren. 

Styrelsens rolle

Arbejdsmarkedsstyrelsen er blevet kritiseret af flere kommuner for at være medvirkende til it-balladen. Men så direkte udtrykker KMD sig ikke.

Bærer Arbejdsmarkedsstyrelsen et ansvar både i 2009 og 2010?

"Vi skal være de første til at beklage, at der har været fejl i forhold til KMD Opera."

"Men uden at det skal være en undskyldning, spiller det naturligvis en betydende rolle, at arbejdsmarkedsområdet er særdeles komplekst, og der ofte træder ny lovgivning i kraft. Og det ændrer selvfølgelig hyppigt kravene til funktionerne i it-systemerne."

"Når det så er sagt, så skal vi naturligvis blive endnu bedre til at følge med, og det ligger KMD meget på sinde at undgå, at der optræder fejl i vores systemer, siger Kenneth Mikkelsen.

Han understreger, at KMD har et "glimrende samarbejde og en god, løbende dialog" med Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S