Turbo på væksten: Topchefen drager til USA

Interview: Maconomys erp til liberale erhverv er kernen i Delteks globale vækststrategi. Danske ledere står i spidsen for satsningen.

Artikel top billede

Mens julefreden hviler over det meste af landet, så har Hugo Dorph travlt med at tænke på flytning. I starten af 2011 flytter han til den amerikanske hovedstad Washington i foreløbigt to år.
 
Her skal han står i spidsen for arbejdet med at gøre Maconomys erp for liberale erhverv til en global vækstmotor for Deltek. Deltek overtog i sommer det 20 år gamle danske softwarehus, som de sidste fem år med Hugo Dorph i spidsen har været igennem en turn around. 
 
Skræmmende rejse
"Det har været en lang og lidt skræmmende rejse nogen gange. I 2005 startede jeg i en virksomhed, hvor der var stor gejst men mindre tro på resultaterne," siger Hugo Dorph.
 
"Helt afgørende var, at der i Maconomy var en indbygget forståelse for kundernes forretning. Det synes jeg, er det allervigtigste for en it-virksomhed, men alt for mange misser pointen og bliver for teknologiorienterede i udviklingen," fortæller han.
 
Kompetencer i fokus
Hugo Dorph flyttede i 2005 til Danmark fra USA efter 13 års ansættelse hos IBM. Og selvom sammenligningen mellem IBM og Maconomy ikke ligger lige for, så understreger han et væsentligt sammenfald nemlig fokus på kompetencer.
 
"Hvis jeg skal lede en virksomhed, så skal jeg forstå og føle virksomheden helt ned i maven. Derfor mødtes jeg også med andre fra Maconomy-organisationen end bestyrelsen inden min ansættelse i 2005."
 
Et visionært produkt
Det, Hugo Dorph så i Maconomy, var en virksomhed, med et visionært produkt. En finansmotor med afsæt i timeregistrering i stedet for salget af et produkt og dermed med en mulighed for at skaffe arkitekter, advokater, rådgivende ingeniører, konsulenter og andre liberale erhverv eller professionel servicevirksomheder et overblik over lønsomhed på for eksempel medarbejder- og projektniveau.
 
"De virksomheder, der virkelig kan styre forretningen og hele tiden ved, hvad lønsomheden er pr. medarbejder på projektniveau, og hvilke medarbejdere der er gode til at tage opgaver ind og så videre. De virksomheder er foran."
 
"Det var en visionær tanke for 20 år siden, hvor markedet slet ikke var klar. Og i 2005 da jeg tog over var vi ramt af kundernes bekymring for, om Maconomy ville være her om fem år," fortæller Hugo Dorph.
 
Nedtur
Maconomy var blevet noteret på Københavns Fondsbørs i 2000. Men i kølvandet på dot.com-boblen styrtdykkede selskabets omsætning fra knapt 225 millioner kroner i 2000 og 2001 til 141 millioner kroner i 2005 med en blodrød bundlinie på 18 millioner kroner.
 
Det var i skyggen af den økonomiske udvikling og resulterende ledelsesturbulens, at Hugo Dorph overtog direktørstolen i Maconomy. I løbet af de sidste fem år er omsætningen så kravlet op og en anelse ned under finanskrisen til 220 millioner kroner sidste år og et overskud på 23 millioner kroner.
 
"Nu har vi bevist, at vi kan bruge engagementet og viden om kundens forretning til at skaffe resultater. Man kan altid skaffe overskud ved at spare, men vi har øget udviklingsindsatsen, og det har været afgørende for salget til Deltek," siger Hugo Dorph.

Udfordrer processer

"Min egen lederrolle er meget formet af IBM. Men her fik jeg stemplet, at jeg udfordrede processer og kulturer, mens jeg i Maconomy nok har fået den modsatte rolle."
 
"Processer og kulturer er fremragende til at institutionalisere en succes. Men når man skal videre og skabe nye succeser, så skal processer og kulturer udfordres."
 
Hugo Dorph henter først og fremmest viden fra sin egen organisation. Derfor er kompetenceniveauet helt afgørende, så han kan destillere essensen, se sammenhængene og kommunikere dem.
 
Kundernes forretning
"Jeg er ikke en stor netværker. Det er nok en effekt af 13 års IBM-arbejde, hvor man er en del af det store globale dyr. Jeg engagerer mig i vores kunders brancher, og hvordan vi kan bidrage til dem. Om det er open source eller cloud eller for den sags skyld dansk politik flytter ikke noget hos mig," siger Hugo Dorph.
 
Men han ønsker ikke at tage æren alene for ledelsen af Maconomys turn around. Især peger Hugo Dorph på hans meddirektør Claus Thorsgaard, der i rollen som COO siden 2008 har tilført virksomhed meget.
 
Danskere i spidsen
Claus Thorsgaard er også i gang med at pakke kufferten. Han flytter til Boston for at lede Delteks arbejde med salg af erp til professionelle servicevirksomheder.
 
Tilbage i Vordingborggade på Østerbro skal Jacob Thaning og Janni Bilenberg tage sig af den daglige ledelse af det center for udvikling, som Maconomys gamle organisation udgør i Deltek-koncernen. Inden købet af  Maconomy og afnoteringen på Københavns Fondsbørs i august var Deltek den største konkurrent med afsæt i forretningssoftware til government contractors på det amerikanske marked.
 
"Nu har vi udvikling  i Danmark, Nordamerika og Asien (Filippinerne). Og Maconomy er helt central i arbejdet med, at Deltek kommer videre med løsninger til professionelle service virksomheder," siger  Hugo Dorph.
 
Accelereret vækstplan
 "Vi har to forretningsenheder i Deltek. En der fokuserer på government contractors, og en der fokuserer på professionelle servicevirksomheder, hvor Deltek og Maconomys produkter fusioneres. I spidsen for den sidste enhed er altså fire Maconomy-folk."
 
"Det er en accelereret udgave af Maconomys vækstplan, med fokus på mersalg i Nordamerika og Europa," siger Hugo Dorph, der i dag har titel af Executive Vice President i Deltek.
 
Han mener, at tiden lige nu arbejder for Maconomys erp, fordi rådgivere og konsulenter i dag er nødt til at have meget større gennemsigtighed i deres fakturering. Samtidig bliver stadig flere virksomheder projektbaserede og fakturerer timer for serviceydelser i et eller andet omfang og dermed vokser markedet.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S