Computerworld News Service: Forskere ved et universitet i Skotland mener at have skabt et gennembrud i arbejdet mod kraftigere processorer, der stadig er strømbesparende. Et forskerhold fra Glasgow Universitet ledet af dr. Wim Vanderbauwhede har skabt en chip med 1.000 processorkerner.
Forskerne, der samarbejder med kolleger fra University of Massachusetts Lowell, har brugt en chip, der kaldes en Field Programmable Gate Array (FPGA), og som kan konfigureres i specifikke kredsløb af brugeren frem for at være afhængig af fabriksindstillingerne.
Denne teknologi har gjort dr. Vanderbauwhede i stand til at dele chippens transistorer op i små grupper og få hver af disse grupper til at udføre forskellige opgaver. Han har således skabt en processor med 1.000 minikredsløb eller - sagt på en anden måde - 1.000 processorkerner.
For at demonstrere chippens effektivitet har forskerholdet anvendt den til at behandle en MPEG-algoritme ved fem gigabit per sekund, hvilket er omtrent 20 gange hurtigere end de processorer, der typisk anvendes i pc'er i dag.
Svære at programmere
Dr. Vanderbauwhede, som håber at kunne præsentere sin forskning ved International Symposium on Applied Reconfigurable Computing i marts, fortæller:
"FPGA'er bruges ikke i almindelige computere, fordi de er temmelig svære at programmere, men de har en enorm regnekraft, mens deres energiforbrug er meget småt, fordi de er så meget hurtigere - så de er også en grønnere valgmulighed."
Han advarer dog også om, at forskningen blot udgør tidligt proof-of-concept, men tilføjer, at han håber på "at demonstrere en bekvem måde at programmere FPGA'er på, så deres potentiale til at levere meget stor regnekraft kan anvendes langt mere udbredt i fremtidens computere og anden elektronik."
Oversat af Thomas Bøndergaard
