Bagger fyrede ansat: CV'et lovede for meget

Bedrageridømte Stein Bagger fyrede en ansat hos IT Factory. Begrundelse: Medarbejderens CV lovede mere end hendes reelle kompetencer.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Serie-løgner, bedrager og CV-fusker.

Det kan den tidligere it-direktør Stein Bagger skrive på visitkortet, når han kommer ud af fængsel.

Og selvom Stein Bagger i sine velmagtsdage pralede af en ph.d., der viste sig at være pivfalsk, så var han tilsyneladende ikke bleg for at smide beskyldninger efter andres CV'er.

Således viser et bestyrelsesmødereferat fra IT Factory fra juni 2004, som Computerworld er i besiddelse af, at Stein Bagger over for bestyrelsen forklarede:

"XXXX (navnet på ansat, der er anonymiseret af Computerworld), new marketing coordinator has been terminated as CV promised more than actual skill set. Replacement activities initiated."

Punktet blev godkendt af IT Factorys øvrige bestyrelse med Asger Jensby i spidsen. En mand, der i øvrigt også har været lige lovlig hurtig med at føre meritter på sit CV.

Maersk-ansat: Vrøvl
Computerworld har talt med den kvindelige marketingskoordinator, der i dag arbejder hos et selskab under A.P. Møller-Mærsk-koncernen.

Hun afviser blankt Stein Baggers udlægning i bestyrelsesmødereferatet.

"Det passer simpelthen ikke," siger hun.

"Min udfordring i samarbejdet med Stein lå i det faktum, at jeg ikke kunne få nogle konkrete produktinformationer."

"Det umuliggjorde udarbejdelse af marketing-materiale og herunder selling points og træningsmateriale, som også lå under mit ansvarsområde. Derfor kunne jeg ikke udføre mine opgaver."

"Når jeg spurgte ind til produkterne, gik Stein i forsvarsmode og affærdigede mig," siger hun.

Hun husker ikke den eksakte ordlyd, da hun blev opsagt af Stein Bagger.

"Men kort fortalt så var hans udlægning, at jeg ikke leverede varen," siger hun.

"Det var jo i og for sig rigtigt, for jeg havde ikke det rette produkt-input at arbejde ud fra - var jeg ikke blevet opsagt, havde jeg selv sagt op, for der var noget meget uldent ved hele setuppet," siger hun.

Bagger hyrede skuespiller

Inden IT Factory kollapsede, var it-blogger Dorte Toft på sporet af Stein Baggers falske ph.d..

Således havde Stein Bagger hyret en skuespiller til et tre timer langt interview med Computerworld og Dorte Toft, hvor skuespilleren skulle bekræfte hans ph.d..

Det blev dog aldrig til et opkald, men Stein Bagger fremviste et diplom i en billedramme, der skulle bevise ægtheden af ph.d.'en.

Erik Ove, Stein Baggers presserådgiver, spurgte i øvrigt under det tre timer lange interview, om Computerworld og Dorte Toft troede, at diplomet var fabrikeret i kælderen.

Et lille år senere - under Stein Baggers tilståelsessag i Retten i Lyngby - skulle it-direktøren fortælle lidt om sin baggrund.

Til stor morskab for tilhørerne sagde han, at der havde været meget fokus på hans uddannelse.

I dag afsoner han en dom på syv års fængsel.

Også den tidligere bestyrelsesformand i IT Factory, Asger Jensby, var lidt for hurtig på CV-aftrækkeren, da han frejdigt pralede af en cand. merc.-grad. Den viste sig slet ikke at være kommet i hus.

Asger Jensby er for nylig blevet idømt 40 dages ubetinget fængsel for skatteunddragelse, men har aldrig været sigtet i IT Factory-sagen, hvor der blev leasing-svindlet for en milliard kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S