ITEK vil binde dig til dit teleabonnement i et år

Forslagene til Danmarks nye it-strategi vælter ind. ITEK lufter flere konkrete forslag. Læs dem her.

Artikel top billede

Foto: Eric Hood. (Foto: Eric Hood /)

Teleindustriens betingelser skal forbedres, såfremt man på markedsvilkår skal nå målet om 100 megabit-bredbånd til alle i år 2020.

Det mener ITEK under Dansk Industri, da den digitale infrastruktur er forudsætningen for adgangen til de offentlige tjenester og dermed et vigtigt led i digitaliseringsstrategien for 2011 til 2015.

Konkret foreslår direktør Tom Togsverd fra ITEK i et høringssvar til den nye strategi:

"Længere abonnementsperioder (op til 12 mdr.)".

Desuden skal usikkerheden for teleselskaberne omkring frekvenstilladelser fjernes via længere licensperioder, ligesom statens provenu ved auktioner skal mindskes.

"Teleselskaberne leverer videnssamfundets digitale motorveje. Hvis rammebetingelserne er for dårlige, bliver der ikke investeret nok eller for sent, hvilket navnlig vil få betydning for borgere og virksomheder i de såkaldte udkantsområder."

"Derfor er det vigtigt at sikre teleselskaberne rimelige forretningsmæssige vilkår. Det vil give den hurtigste udrulning for 4G-net," siger direktør Tom Togsverd.

Obligatorisk digital kommunikation

ITEK har også andre input til digitaliseringsstrategien, som ministre og embedsmænd lige nu arbejder på højtryk med.

Det er allerede besluttet, at al kommunikation fra den offentlige sektor til virksomheder skal foregå elektronisk fra 2012, noterer ITEK sig i sit høringsvar.

"Fra samme tidspunkt skal det for borgere være muligt - men ikke tvungent - at kommunikere digitalt med det offentlige. DI ITEK foreslår, at det fra 2015 skal være obligatorisk at kommunikere digitalt," lyder opfordringen.

Det lidt kontroversielle forslag, om at borgere skal kommunikere med det offentlige digitalt, vil være sund fornuft i 2015, mener ITEK.

"Selvom andelen af borgere, der benytter digitale løsninger, er steget på det seneste, er det stadig alt for få kunder i butikken."

"Og så længe, der er et alternativ, er det fristende bare at lade stå til," siger Tom Togsverd.

Han håber, at NemID bidrager til øget brug.

"Men på den lange bane - det vil sige i 2015 - må vi kunne forvente, at alle kan agere digitalt - enten selv eller med hjælp fra en offentlig eller privat assistent.

Han peger på Guldborgsund Kommune, der har introduceret tele-borgerservice, hvor borgere i alle aldersgrupper ifølge ITEK har taget godt imod, at sagsbehandleren sidder i et call-center, men præsenterer sig via en videotjeneste.

"Så det kan sagtens lade sig gøre at få alle med," siger direktøren.

Nationale it-test i Folkeskolen

På et helt tredje område har ITEK også nogle ønsker til strategien.

Idet der tilføres folkeskoleområdet en halv milliard kroner, bør man samtidig tænke test ind, mener ITEK.

"Som led i strategien skal alle elever tilegne sig it-kompetencer, som testes efter 9. klasse, ligesom det anbefales, at it indgår i alle fag enten som redskab eller som en del af fagets faglighed," lyder det i høringssvaret fra ITEK.
 
Selvom it-færdighederne primært læres gennem andre fag, er det vigtigt, at få defineret og specificeret de it-kundskaber, som alle skal kunne tilegne sig, og som skal testes, mener ITEK.

"Det vigtigste er dog, at lærerne tilegner sig en it-didaktik, det vil sige, at de benytter digitale læremidler og tilpasser undervisningen til, at eleverne arbejder langt mere individuelt - henter information, løser opgaver og skaber resultater via digitale medier," siger Tom Togsverd.

ITEK peger desuden på investeringer i sundheds-it, og at vi langt fra har høstet de fulde gevinster ved administrative effektiviseringer.

"Derfor skal vi fortsat investere i - og forbedre og konsolidere - de mange administrative systemer, som det offentlige benytter sig af," siger Tom Togsverd.

Computerworld taler i denne tid med forskellige aktører om deres forventninger, håb og ideer til strategien, der skal forme fremtidens digitale Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til vores supportteam i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Tekniske Sikkerhedsrådgivere

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S