Læs også: Den digitale tinglysning var dødsdømt fra starten
Et halvt år efter, at Domstolsstyrelsen hemmeligstemplede alle papirer om den digitale tinglysning, der er tilgået bestyrelsen, er de kommet på andre tanker.
Det sker på et tidspunkt, hvor stormen omkring den digitale tinglysning har lagt sig, og erstatningssagerne kører i sit eget juridiske tempo.
Samtidig har ledelsen af tinglysnings-projektet fået det på mange måder nødvendige og effektiviserende projekt tilbage på skinnerne.
Situationen var imidlertid en helt anden tilbage i juli 2010.
Dengang tog Rigsrevisionen fat i nakken af ledelsen af tinglysningen, ligesom afsløringer om bonus, bijob og bøvl væltede frem.
Læs mere om det her.
Bestyrelsen under lup
Også Domstolsstyrelsens bestyrelse var under lup.
Men i en afgørelse om aktindsigt fra Computerworld den 9. juli 2010 var Domstolsstyrelsen meget klar:
"Referater fra møderne i Domstolsstyrelsens bestyrelse og det materiale, der tilgår Domstolsstyrelsens bestyrelse, er derfor interne arbejdsdokumenter og er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, nr. 1..."
Mørklægningen medførte efterfølgende en del debat, da både SF og S undrede sig over lukketheden.
Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, pointerede således, at bestyrelsen i Domstolsstyrelsen ikke kunne få et eventuelt medansvar for tinglysningsskandalen til at forsvinde ved juridiske tryllenumre.
Men han stolede dog på, at juristerne i Domstolsstyrelsen havde styr på juraen omkring aktindsigten. Det havde de imidlertid ikke.
Genoptaget sagen
I et brev dateret 21. december 2010 skriver Domstolsstyrelsen til Computerworld:
"Genoptagelse af sag om aktindsigt i mødereferater fra bestyrelsen og andre dokumenter tilgået bestyrelsen om digital tinglysning."
Fortsættelsen lyder:
"[styrelsen].. har konstateret, at et mindre antal bilag i det interne materiale er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, fordi de er udarbejdet for styrelsen af styrelsens it-rådgiver konsulentfirmaet Devoteam."
"Endvidere har det efterfølgende vist sig, at der i den nævnte periode også er tilgået bestyrelsen andre dokumenter, der er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven."
Således har styrelsen nu sendt Computerworld 22 akter med i alt omkring hundrede sider.
I papirer-bunken finder man blandt andet to risikovurderinger fra Devoteam dateret den 21. november 2006 og 14. juni 2007.
I begge rapporter har punktet "organisation" fået scoren 4, hvor 5 er højeste risikoniveau.
Dem kan du læse mere om her.
I øvrigt understreger Domstolsstyrelsen selv i afgørelsen sendt til Computerworld, at alle dokumenter - også dem, der i første omgang blev mørklagt og siden udleveret - blev sendt til Rigsrevisionen, der i sommer kom med en sønderlemmende kritik af ledelsen af projektet.
Politikere: Sagen vil ikke gå i glemmebogen
Socialdemokraten Benny Engelbrecht undrer sig over forløbet hos Domstolsstyrelsen.
"Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at man pludselig finder ud af, at du (Computerworld-journalist, red.) sørme havde ret til at se disse dokumenter alligevel," siger han.
Ordføreren kan ikke lade være med at lufte et muligt motiv.
"Skal man være lidt kynisk, kan man jo sige, at havde du haft disse dokumenter, da du oprindelig bad om den, havde de kunne føre til endnu flere kontroversielle historier, men nu, hvor sagerne kører ved domstolene, er der lagt så meget låg på, at der næppe kan komme mere ud af det," siger Benny Engelbrecht.
Forbrugerordføreren slår imidlertid fast omkring tinglysnings-skandalen, at han stadig mener, at der er god grund til at "analysere hele forløbet".
"Det handler både om hvilke beslutninger, der blev truffet i Domstolsstyrelsen og i Justitsministeriet. Vi kan næppe få sandheden at vide på denne side af et folketingsvalg, men både Morten Bødskov (næstformand hos Socialdemokratiet, red.) og jeg er indstillede på, at dette er en sag der ikke må gå i glemmebogen," siger Benny Engelbrecht.
SF: Højst belejligt
SF's retsordfører Karina Lorentzen er helt på linje med S-ordføreren.
"Man må sige, at det er jo højst belejligt, at man først for nylig har fundet ud af, at der er aktindsigt i papirer, der klart afslører, at der af flere omgange og over lang tid har været påpeget store risici ved tinglysningsprojektet," siger hun
Hun forklarer, at det er belejligt fordi "sagen er lagt død i pressen nu, og fordi de igangværende erstatningssager nu stopper for politiske diskussioner af temaet."
Men hun har også tænkt sig at følge sagen til dørs.
"Tinglysningsskandalen er en af de største it-skandaler i nyere tid, og det har virkeligt kostet for borgerne. Derfor skal sagen også følges til dørs, og vi afventer i spænding de retssager, der venter. Det er en meget principiel sag," siger Karina Lorentzen.
Læs også:
Tinglysningen: "En beklagelig sagsbehandlingsfejl"
