Morgen-briefing: Kæmpe e-handelsplatform ramt af nedbrud på stor handelsdag / Catrine Boel bliver ny vicedirektør i Statens It / Gratis AI fra Kina bliver mere og mere udbredt i Silicon Valley

Kæmpe e-handelsplatform ramt af nedbrud på stor handelsdag. Catrine Boel bliver ny vicedirektør i Statens It. Gratis AI fra Kina bliver mere og mere udbredt i Silicon Valley. Gratis AI fra Kina bliver mere og mere udbredt i Silicon Valley, og i dag er det 34 år siden, at Apple lancerede Quick Time

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen venner

I dag åbner vi den anden låge i vores julekalender. Altså hvis vi har kunnet stå for fristelsen og ikke allerede har tømt alle lågerne på vores hvinende søde vekao-julekalender.

Igen i dag er det Jacob Wittorff, der er stået op i bælgravende mørke for at levere dagens udgave af Computerworlds morgen-briefing til dig.

Dagens første historie handler om et nedbrud, der kastede malurt i bægeret på en af årets store e-handelsdage.

Kæmpe e-handelsplatform ramt af nedbrud på stor handelsdag

Den canadiske e-handelsplatform Shopify blev mandag ramt af et stort nedbrud, der betød, at nogle forretninger var ude af stand til at håndtere transaktioner på en af årets store shoppingdage i USA.

Mandag var nemlig Cyber Monday, der falder mandagen efter Thanksgiving og betragtes som en slags lillebror til Black Friday.

Ifølge det amerikanske medie CNBC oplyser Shopify, at forhandlere på platformen blandt andet har haft problemer med at logge ind på selskabets platform.

”Vi har fundet og rettet et problem i vores login-godkendelsesflow og ser nu tegn på, at både admin- og POS-login begynder at komme sig. Vi fortsætter med at overvåge udbedringen,” oplyste selskabet i en opdatering klokken 20.31 dansk tid.

Downdetector, der er en hjemmeside, som holder øje med nedbrud, viser, at antallet af rapporter om problemer toppede omkring klokken 17 dansk tid.

Catrine Boel bliver ny vicedirektør i Statens It

Statens It har ansat Catrine Boel som ny vicedirektør.

Det oplyser Statens It i et opslag.

Catrine Boel kommer fra et job som fagdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og hun tiltræder i forbindelse med, at Statens It overtager Skatteministeriets it-drift.

”Jeg er sikker på, at Catrine med hendes dybe erfaring og de kompetencer inden for it-udvikling, hun kommer med, er den helt rette til at lede etableringen og driften af

Skatteministeriet som ny og vigtig kunde,” siger Michael Ørnø, direktør i Statens It, i en skriftlig kommentar.

Med ansættelsen af Catrine Boel har Statens It nu tre vicedirektører og en direktør.

Gratis AI fra Kina bliver mere og mere udbredt i Silicon Valley

Flere og flere amerikanske AI-virksomheder gør brug af gratis og åbne AI-modeller, der er udviklet i Kina.

Det skriver amerikanske NBC på baggrund af en undersøgelse om brug af AI i det amerikanske erhvervsliv, som AI-eksperten Misha Laskin har gennemført.

Ifølge mediet haler de kinesiske modeller voldsomt ind på de amerikanske, som dog stadig er førende. Til gengæld er de kinesiske modeller billigere og lettere at tilpasse virksomhedernes behov.

”Disse modeller ligger ikke langt bag de førende modeller. Faktisk var de overraskende tæt på. Dem, der kommer nu,” siger Misha Laskin.

I dag er 34 år siden, at Apple lancerede Quick Time

Version 1.0 af Apples videoafspilningsprogram QuickTime blev lanceret 2. december 1991.

Quicktime udmærkede ved at gøre det muligt for folk med en helt almindelig computer at spille videoklip. Noget som ikke tidligere havde været en selvfølgelig.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Danoffice IT

    Netværksarkitekt med kundeflair

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse