It-direktør: Fælles udbud kvæler de små it-firmaer

Komplekse udbudsregler klemmer små it-firmaer og skaber "proforma-udbud", advarer ESDH-leverandør.

Artikel top billede

Administrerende direktør Bent Marcussen fra ESDH-leverandøren FICS Danmark advarer imod den udvikling, han ser inden for offentlige it-udbud.

Direktøren henviser til KMD-sagen og problemerne omkring SKI, hvor konsekvensen er blevet, at kommunerne ruster sig med en hær af rådgivere og helt mister klarsynet.

"Jeg vil advare imod den glidebane, som kommunerne er på vej ud på," siger han.

Direktøren forklarer, at hovedproblemet er, at udbudsreglerne helt unødvendigt er blevet så komplicerede, at kommunerne ikke selv tør binde an med dem af frygt for at træde ved siden af.

60-70 procent proforma-udbud

En anden konsekvens - udover de mange rådgivere på kommunernes direktionsgange - er såkaldte proformaudbud, der skal tjene som værn mod klager til Konkurrencestyrelsen, forklarer direktøren.

"Onde tunger påstår, at det allerede er tilfældet i 60 til 70 procent af alle udbud," siger Bent Marcussen, der påpeger, at taberen er samfundet.

Han advarer samtidig imod KL's oplæg til store fælles klynge udbud mellem kommuner.

De små kommer i klemme

"Som en af de mindre leverandører på ESDH-markedet må vi konstatere, at en sådan praksis vil sende de mindre virksomheder ud af markedet til fordel for de store - og med udsigt til monopolisering og deraf følgende højere priser og dårligere service," siger direktøren.

Kommunerne burde i stedet arbejde for en lempelse, så vi fik et mere fleksibelt regelsæt for EU-udbud, lyder opfordringen fra Bent Marcussen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S