Intel er klar til at erobre tablet-markedet

2011 bliver året, hvor Intel for alvor spænder vognen for og udfordrer det galopperende marked for håndholdte enheder.

Artikel top billede

Intels strategi-direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika Mark Brailey til den nordiske lancering af den nye generation af Core-processorer. Foto: Christian Bjerggaard Jørgensen

"I gotta feeling that tonight's gonna be a good night."  

Torsdag gjaldede lyden af popgruppen Black Eyed Peas' storhit "I gotta feeling" ud over tilskuerne hver gang, en ny taler gik på scenen i forbindelse med Intels nordiske lancering af de nye Sandy Bridge-processorer.

Om det havde noget at gøre med ansættelsen af bandmedlemmet Will.i.am som kreativ direktør er uvist, men det satte en fed streg under, hvor glad Intel er for sine nye processorer, der sender din computer et nøk op på power-skalaen.

Men hvad med de håndholdte enheder?

Computerworld benyttede lejligheden til at spørge den strategiske chef for Europa Mark Brailey, hvordan Intel forholder sig til det massive marked for tablets og smartphones.

Ifølge analysevirksomheden Gartner blev der globalt nemlig langet godt 297 millioner smartphones over disken i 2010, og virksomheden forudser, at der bliver solgt 54,8 millioner tablets på verdensplan i 2011. Til sammenligning blev der på pc-siden solgt i omegnen af 351 millioner styks i hele 2010.

Trafiklys og tablets

"Vi gjorde et forsøg på at komme ind på markedet for mobiler telefoner og smartphones for mange år siden med en version af ARM. Vi eksekverede det bare ikke særligt godt. Så vi gik tilbage til de grundlæggende principper. Hvad er det, som Intel gør godt? Vi laver processorer," siger han.

Intel har siden udviklet Atom-processorerne, som i dag udgør indmaden i masser af netbooks. Men ifølge Mark Brailey er Atom designet til at fungere i alt fra trafiklys og tablets til fjernsyn og bruger Intels bedste arkitektur.

Den skal være bannerfører for Intels indmarch på det hungrende marked for tablets og smartphones. Og strategichefen er ikke bange for, at Intel er bagud. Tværtimod.

"Vi mener, at det mobile internet er i sin barndom," siger han og sammenligner med filmhistorien, hvor vi på 100 år er gået fra sort-hvide stumfilm til produktioner som Avatar.

Chip-kæmpen får dog kamp til stregen af netop ARM, som i dag findes i stort set alle de populæreste smartphones og tablets.

Mangler mainstream-boost

Han erkender, at Intel kommer sent til markedet, men med Atom-processorerne spår han, at det tabte hurtigt vil være indhentet.

På tablet-siden hviler læsset eksempelvis på skuldrene af de kommende "Oak Trail"-modeller og til World Mobile Congres i februar viste Intel omverdenen smartphone-processor-chippen Medfield, som kommer i 2011.

Mark Brailey mener, at de atom-baserede processorer er optimeret på performance-siden til understøtte fremtidens udvikling, der set med Intels øjne er reserveret video og billeder.

Samtidig understreger Mark Brailey, at Atom oprindeligt er udviklet med et lavt energiforbrug som kernekompetence. Det er en funktion som fylder rigtig meget i diskussionen om de håndholdte enheder, og som Medfield-processoren især slås an på.

"Vi har mange tablet-designs, som OEM'er har været partnere på, men vi har ikke ramt mainstream-volumen med de design. Men har vi produkter, der kan drive tablet? Det kan du vædde på," erklærer Intel-chefen. 

Ifølge det amerikanske tech-medie Engadget.com, vil der i 2011 komme 35 Atom-baserede tablets på markedet. De vil bygge på Moorestown-platformen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S