Fiberfolk frygter for tv-konkurrenter til TDC

Det er kun TDC, der kan tilbyde fjernsyn via bredbånd, hvis nye priser træder nye priser i kraft, lyder det fra fiberbranchen.

Artikel top billede

Foto: Ernesto Ferreyra.

IT- og Telestyrelsen er på vej med en ny prismodel for, hvad det skal koste for en udbyder at leje sig ind i TDC's net for at tilbyde tv via telefon- eller netstikket.
 
De nye priser er skruet sådan sammen, at der skal betales et grundbeløb for at få adgang til teknikken i nettet. Derfor er det dyrere per kunde, jo færre kunder en udbyder har.
 
På den måde er det dyrt som ny udfordrer til TDC at komme ind på markedet.
 
Det er en konstruktion, som Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, kan "se nogle problemer i", men han vil ikke foretage sig noget, før den endelige model fra IT- og Telestyrelsen er på plads midt i april.
 
Men det er for sent, lyder det fra chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi, der repræsenterer elselskaberne samt deres fælles udbyder, Waoo. En udbyder, der tilbyder IP-tv i elselskabernes fibernet, men selskabet har fravalgt det i TDC's fibernet i hovedstadsregionen.
 
"Det har en stor skadevirkning på konkurrencen, hvis de nye priser træder i kraft, da det så kun er TDC, som vil være til stede med de eftertragtede triple play-produkter (tv, internet og telefoni, red.). Det harmonerer skidt med kravet om, at TDC skal holde fibernettet åbent for andre, da TDC er en så dominerende aktør i Danmark," siger Christian Berg. 
 
Taber penge på tv-produkt
Fiberudbyderen Waoo vurderer, at hvis den har en kundebase på 1.000 kunder i TDC's fibernet i hovedstadsregionen, så vil Waoo have et månedligt underskud på mere end 1.300 kroner per kunde med telefoni, internet og en stor tv-pakke.
 
"Politikerne må se på det igen, hvis man lander på en afgørelse, der holder alle andre ude af nettet. Men det er uheldigt, at der lige nu er usikkerhed om fremtiden på nettet," fortæller chefkonsulenten.

Anders B. Christjansen, der er direktør i Waoo, har også ytret ønske om at se politikere komme på banen.

IT- og Telestyrelsen skriver i en analyse fra december 2010, at "det er et væsentligt konkurrenceparameter for bredbåndsudbydere at kunne tilbyde triple-play-løsninger (på alle platforme) i reel konkurrence med TDC." 

Men det er ikke muligt at tilbyde tv-produktet, lyder det fra TDC-konkurrenterne Telia og Waoo.
 
TDC afventer afgørelse
Waoo har i samarbejde med Dansk Energi indsendt et høringssvar til IT- og Telestyrelsen, og det bliver nu behandlet.
 
"Vi håber selvfølgelig, at styrelsen forstår de budskaber, der er afleveret i høringssvarene, og at styrelsen vender tilbage til tegnebrættet for at kigge på modellen igen. Det handler om, hvorvidt der skal være andre udbydere end TDC på det net," siger Christian Berg.
 
TDC, der ejer de net, som IT- og Telestyrelsen fastsætter lejepriser for, ønsker ikke at involvere sig i debatten om lejepriserne i selskabets net.
 
"Vi afventer, hvad IT- og Telestyrelsen spiller ud med, og vi har fuld tillid til, at de udarbejder en LRAIC-model (prismodel, red.) med balance i," siger presserådgiver Rasmus Avnskjold fra TDC.

Landets største udbyder af tv via bredbånd er TDC, som har 126.000 kunder med triple play-produktet HomeTrio, der udbydes via telefonnettet. Telia har til sammenligning 5.000 kunder, der får tv via telefonstikket.

Indholdet af tv-produkterne er dog ikke ens. TDC har hele tiden argumenteret, at selskabets HomeTrio-salgstal skyldes indholdet af produktet. Eksempelvis har TDC modsat Telia rettigheder til at sende TV3 og TV3+.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk projektleder til stor applikationstransformation i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job