Google Street View skyder lovligt videre

Det krænker ikke privatlivets fred, at Google kører rundt og tager billeder af veje, huse og mennesker, fastslår en tysk domstol.

Artikel top billede

Også danskerne må ufrivilligt stille op for fotografen, når Googles kameravogne kommer forbi.

Computerworld News Service: Google kan roligt skyde videre med sine bil-monterede kameraer på veje og stræder i Tyskland og blive ved med at fylde billeder på sin Street View-tjeneste.
Det har retten i Berlin afgjort på baggrund af en klage fra en tysk kvinde, der ville have stoppet Googles aktiviteter. Kvinden ville ikke finde sig i, at Google har taget billeder af hendes hus, hvor man angiveligt kan kigge ind i hendes have.

Kvinden ønskede ikke økonomisk kompensation for krænkelsen, men blot at Google vil ophøre med at tage billeder af hende og hendes medtyskeres private boliger.

Det kan Google i Tyskland imidlertid gøre uden problemer, mener retten i Berlin.

Tyskerne har i dag allerede muligheden for at få sløret deres identitet inden Google frigiver billederne. Og tyskerne er faktisk de eneste, der har den mulighed, for i de øvrige lande kan borgene først bagefter henvende sig til Google og få sløret deres ansigter, hvis de ønsker det.

Sex-stævnemøder i Frankrig

Google er dog ikke helt ude af suppedasen i Tyskland. Under optagelserne til Street View kom det nemlig frem, at Googles biler opsnapper data fra ubeskyttede Wi-Fi-netværk, når de bevæger sig rundt i landet.

Den sag er ved at blive undersøgt af de tyske myndigheder i skikkelse af den offentlige anklager i Hamborg.

Google har undskyldt sig med, at opsamlingen af data fra de ubeskyttede netværk var en fejl.

Men en fransk undersøgelse har vist, at Google har opsnappet login-koder fra en internet-bruger, som var i gang med at arrangere sex-stævnemøder. Kombineret med brugerens nøjagtige position på en tyndt befolket vej nær byen Carcasonne, er det let at lægge to og to sammen.

Google skal betale 100.000 euro - omkring 750.000 kroner - i bøde til den franske stat for ulovligt at have indsamlet data om Wi-Fi hotspots i Frankrig.

Anklagemyndighederne i andre lande som USA, Sydkorea, England og Spanien er også i gang med at vende stenene i den sag.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S