Prosa i tænkeboks efter CSC-ultimatum

Prosa overvejer situationen efter CSC-udspillet mandag, hvor firmaet mener sig løst fra overenskomsten.

Artikel top billede

"Vi overvejer situationen til i morgen."
 
Sådan siger Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, til Computerworld, efter at CSC mandag offentliggjorde, at virksomheden anser sig som fritaget for de overenskomster, som it-giganten i månedsvis har sloges med fagforbundet Prosa om. 
 
Hos fagforbundet melder Hanne Lykke Jespersen, at fagforbundet efter flere års forhandlinger om overenskomsterne nok havde kalkuleret med udspillet fra CSC som en mulighed.
 
"Men vi havde ikke regnet med, at de gjorde det i dag," siger hun.
 
Hun fortæller, at Prosa nu overvejer, hvordan forbundet vil forholde sig til udspillet fra modstanderen i den langvarige konflikt.
 
De kan ikke sige sig fri
Hanne Lykke Jespersen vil ikke fortælle, hvad reaktionen på udspillet fra CSC bliver, men hun fortæller, at hun ikke mener, at CSC bare kan sige sig fri fra overenskomsten.
 
"Som juridisk vurdering mener jeg ikke, de kan det endnu, hvor vi konflikter under fredsaftalen på begge overenskomster," siger Hanne Lykke Jespersen.
 
Ikke overraskende er afsenderen af budskabet, projektdirektør hos CSC Lars Lundsgaard, af en anden opfattelse:
 
"Vores vurdering er, at præmisserne for, at vi kan frigøre os for overenskomstgrundlaget, er til stede, så hvis ikke Prosa accepterer det her, vil sagen ende i arbejdsretten," siger han til Computerworld. 

CSC er fortrøstningsfulde

Hvis Prosa vælger at gå til arbejdsretten med sagen, så vurderer CSC-direktøren firmaets vinderchancer for gode.
 
"Vi er fortrøstningsfulde, fordi vi indtil videre har demonstreret, at vi har forstået og holdt os inden for de regler, der gælder på det danske arbejdsmarked, hvor det måske mere er Prosa, der har haft lidt udfordringer," siger Lars Lundsgaard.
 
CSC's ultimatum over for Prosa ændrer dog ikke umiddelbart situationen omkring den truende optrapning af konflikten, hvor Prosa har varslet strejke med omkring 400 CSC-ansatte den første juni.
   
"Det eneste, der kan stoppe en strejke 1. juni, er, hvis Prosa siger ja tak til det her, og vi laver en aftale. Hvis det er, at sagen skal i arbejdsretten, så anerkender vi selvfølgelig de varsler, der er givet for en lovlig konflikt, ligesom vores egen lovlige lockout fortsætter frem til det tidspunkt, hvor arbejdsretten måtte nå frem til en kendelse," siger Lars Lundsgaard.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S