HP-direktør forsvundet i mystisk mørklægning

Keld Jersild Olsen, HP's nu forhenværende topchef, forsvandt som en skygge i natten. Kun ganske få har en idé om, hvad der ligger bag hans fratræden. Business conduct spiller muligvis en rolle.

Artikel top billede

Keld Jersild Olsen har forladt posten som øverste chef for HP i Danmark.

Læs også:
HP-direktør Keld Jersild Olsen stopper i selskabet

HP har mistet sin gulddreng

I sidste uge fratrådte Hewlett-Packard Danmarks administrerende direktør med omgående virkning.

Computerworld har, indtil videre forgæves, forsøgt at få en kommentar fra hovedpersonen, Keld Jersild Olsen. Derudover har vi haft fat i HP's kommunikationschef, Henrik Kirkeskov, som fastholder, at han "ingenting ved".

Endelig har vi været i kontakt med HP Danmarks bestyrelseformand, Walther Thygesen, som også er meget kortfattet:

"Jeg har ingen bemærkninger til Kelds fratræden," siger bestyrelsesformanden.

Endelig har Computerworld været i kontakt med en række sædvanligvis velunderrettede kilder i branchen, som alle beklageligvis meddeler, at de "intet ved og intet har hørt" om baggrunden for HP-direktørens fratræden.

Måske business conduct

Et enkelt rygte fra flere kilder hævder, at Keld Jersild Olsens pludselige og helt mørklagte fratræden fra stillingen som administrerende direktør har rod i, at han har overtrådt selskabets vedtagne "business conduct".
Problemet med det rygte er, at business conduct, eller 'måden man opfører sig på i forretningsanliggender', dækker over rigtig mange ting. En overtrædelse af business conduct kan være alt fra seksuel chikane af en medarbejder over misbrug eller bare forkert brug af firmaets kontokort til fiflen med regnskaberne. Alene det at bogføre udgifter i en forkert kolonne i regnskabet kan ende i en afskedigelse.

HP beskriver i detaljer over 20 sider, hvordan selskabets medarbejdere bør opføre sig og reagere, hvis de opdager noget, som ikke hører hjemme i en international koncern med høje etiske standarder.

Og så røg jobbet

Så sent som sidste år i august ramte HP's regler for business conduct daværende topchef for moderselskabet Mark Hurd lige midt i ansættelsen.

"Because HP is committed to getting things done the right way, violations of our SBC or HP policies or rules may result in disciplinary action, up to and including termination of employment."

Kort oversættelse lyder, at hvis man som HP-medarbejder eller bestyrelsesmedlem overtræder HP's vedtagne forretningsregler, så risikerer man alt fra en disciplinærsag til en fyring.

At blive fyret med omgående virkning var præcis den skæbne, som HP's Mark Hurd led sidste år. Til at starte med på grund af beskyldninger fra en marketingkonsulent om sexchikane.

Beskyldninger, der senere viste sig ikke at være hold i. Til gengæld blev det afsløret, at Hurd havde bogført forskellige udgiftsbilag relateret til 'sexchikane-marketingkonsulenten' forkert, og det var nok til at fælde ham.

Mangel på dømmekraft

Adskillige rapporter slog dengang fast, at bestyrelsens beslutning om at afskedige Mark Hurd udelukkende var baseret på Hurds "mangel på dømmekraft i forhold til virksomhedens 'code of conduct'."

Tilbage i 2004 fratrådte daværende HP-direktør Niels Svenningsen også ret pludseligt, uden at der var en efterfølger på plads. Dengang afviste Walther Thygesen, som på det tidspunkt var HP's europæiske markedschef for EMEA, enhver snak om, at der skulle ligge "uoverensstemmelser" bag Svenningsens afgang.

I dag er Walther Thygesen bestyrelsesformand for HP i Danmark og dermed naturligvis involveret i Keld Jersild Olsens position (eller mangel på samme) som dansk HP-direktør.

Men så længe bestyrelsesformanden fastholder, at han intet har at bemærke til Keld Jersild Olsens fratræden, er det svært at komme videre.

Computerworld holder fortsat antennerne ude og vender tilbage, når noget nyt i sagen dukker op.

Læses lige nu

    Annonce

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Vallensbæk Kommune

    NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til AI-implementering i PET

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,