De vigtigste it-job i Danmark: Den it-studerende

It-Danmark 2011: At studere handler ikke bare om at skrive opgaver og læse bøger, men også om at bane vejen til en egentlig karriere. Mød Lasse Boisen Andersen, der studerer på IT-Universitetet.

Artikel top billede

Innovation er altafgørende - også mens man studerer. Sådan lyder ordene fra Lasse Boisen Andersens, der studerer på IT-Universitetet.

"Selvom det kræver meget tid både at studere og drive en virksomhed, kan jeg ikke lade være, for jeg føler mig mere som en iværksætter end som en studerende," siger den 23-årige studerende, der læser Global Business Informatics i de hypermoderne omgivelser på IT-Universitetet i den nordlige del af Ørestaden i København.

Det er en uddannelse, som vil kombinere teori og metode fra både det samfundsfaglige, forretningsmæssige og det tekniske område for at modellere moderne projektledere, som har bred forståelse for bygning af it-systemer.

En uddannelse, der skal kombinere de bløde værdier med de hårde tekniske krav og forståelsen for økonomi.

Men der hører mere til at studere end at gå i skole, fortæller Lasse Boisen Andersen.

Ud over et heldagsstudie på ITU driver han sammen med en kammerat en web-udviklervirksomhed, og så er han en af initiativtagerne bag et iværksætternetværk på ITU, som i øjeblikket er ved at blive stablet på benene.

Projektet hedder ITU Innovaters og henvender sig til studerende, der går rundt med en god idé, som skal finpudses og videreudvikles i et netværk.

Lasse Boisen Andersen begyndte selv de første webprojekter, da han var tolv år.

Gør det selv

"Efter jeg er startet med at studere på ITU, har jeg ved selvsyn opdaget de mange gode ideer, som mine medstuderende har, men også set, at det ofte kun bliver ved snakken. Det vil vi gerne gøre noget ved, så flere kommer ud over rampen. Derfor har vi startet ITU Innovators."

Det er i første omgang ikke ønsket om at blive rig, der driver værket. Det handler mere om anerkendelse og selvtilfredsstillelse.

"Jeg kan rigtig godt lide at sparke tingene i gang og holde dem kørende. Når man kan få feedback og credit for det, man laver, er det en enorm motivation. Det behøver ikke nødvendigvis være en økonomisk guldgrube. Det, at dit arbejde kommer ud til folk med dit navn på - det er fedt," siger Lasse Boisen Andersen.

Den innovative tankegang betyder også, at Lasse Boisen Andersen ikke frygter at blive arbejdsløs, når hans studie er færdigt, og det barske erhvervsliv skal ses i øjnene.

"En af fordelene ved at være i værksætter inden for it er, at der ikke nødvendigvis skal bruges en masse startkapital til at købe varer eller lagerplads. Man kommer rigtig langt med en computer og en internetforbindelse i kombination med en god idé," siger han, og tilføjer:

"Så et job er ikke noget, man søger, det er noget, man skaber."

"For mange kan det måske være en uopnåelig drøm at blive iværksætter, men det er ikke min erfaring. Det handler om at være dygtig og have et godt netværk, så skal man ikke være så bekymret for at springe ud i det," vurderer den energiske ITU-mand.

Se alle Computerworlds artikler i serien om Danmarks vigtigste it-job her.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI-led Growth Leader for Intelligent Industry NCE

Københavnsområdet

Metroselskabet I/S

Asset Information Manager and Data Steward

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S