Forbud ophæves: Samsung må sælge iPad-rival igen

Efter en del ballade kan Samsung pludselig sælge iPad-konkurrenten Galaxy Tab igen i alle europæiske lande undtagen ét.

Artikel top billede

Læs også: Samsung trodser Apple-forbud: Danskerne får Galaxy
Forbudt iPad-konkurrent kan sælges lovligt i Danmark

Ifølge det hollandske website Webwereld suspenderer retten i Düsseldorf det midlertidige påbud mod salg og distribuering af Samsungs Galaxy Tab 10.1 i EU frem til den kommende retssag.

Samsung bekræftede i en pressemeddelelse i går aftes, at det midlertidige salgsforbud er blevet suspenderet.

Ligeledes bekræftede domstolen i Düsseldorf over for patenteksperten Florian Mueller.

Florian Mueller, FOSS Patents, har kigget nærmere på suspenderingen.

På sin blog forklarer han, at forbuddet er blevet suspenderet i forhold til den koreanske Samsung-virksomhed "SAMSUNG Electronics Co. Ltd.".

Stadig forbudt i Tyskland

Samsung-koncernen kan dermed atter sælge sin Galaxy Tab lovligt i de europæiske lande under EU - dog ikke på det tyske marked.

Den tyske domstols midlertidige salgsforbud omfatter nemlig stadig "SAMSUNG Electronics GmbH", som er bosat i Tyskland.

Det betyder, at den tyske Samsung-virksomhed stadig ikke må sælge og distribuere iPad-konkurrenten.

Forbuddet gælder både virksomhedens handel på det tyske marked og handler på tværs af landegrænser.

Derimod må det sydkoreanske faderselskab "SAMSUNG Electronics Co. Ltd."  gerne forhandle den omstridte Galaxy Tab i EU igen.

Virksomheden må imidlertid heller ikke sælge tablet-pc'en i Tyskland.

Det betyder, at tyskerne er de eneste europæere, der fortsat må vente på Samsungs nye tablet.

Glæde hos Samsung

Samsung-koncernen er glad for udviklingen i sagen.

Virksomhedens nordiske PR-chef, Erik Johannesson, fortæller:

"Samsung glæder sig over retten i Düsseldorfs beslutning om at suspendere det foreløbige pan-europæiske påbud mod Samsung Galaxy Tab 10.1."

Han fortæller, at Samsung nu fokuserer på den forestående retssag.

"Hos Samsung er vi fuldt engageret i at levere vores innovative mobile løsninger til markedet uden forstyrrelser og at sikre, at forbrugerne har et bredt udvalg af produkter at vælge imellem. Vi ser frem til muligheden for at genvinde vores intellektuelle ejendomsrettigheder under retsmødet planlagt til d. 25. august," siger Erik Johannesson.

Krigen om tablet-markedet

Suspenderingen af salgsforbuddet er blot seneste udvikling i krigen om tablet-markedet, hvor rivalerne Apple og Samsung længe har kæmpet indædt.

Først ville Apple have Samsungs Galaxy Tabs udleveret og destrueret i Australien. 

Så fik Apple ved retten i Düsseldorf medhold i klagen over Galaxy Tab'ens designmæssige ligheder med iPad'en. Det førte til det midlertidige salgsforbud, som netop er blevet ophævet.

Herefter svarede Samsung igen ved at anke sagen. Desuden fortsatte Samsung salget i de nordiske lande. 

Nu forbereder de to selskaber sig på mødet i retten i Düsseldorf, hvor der skal tages stilling til, om Samsung har krænket Apples designbeskyttelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network