Endnu en Apple-anklage mod Samsung smuldrer

Samsungs Galaxy-smartphones ligner Apples iPhone 3G for meget, hævder Apple. Men billedet, der dokumenterer det, er manipuleret.

Artikel top billede

Læs også:

Disse ting skal afgøre strid mellem iPad og Galaxy

Computerworld News Service: Apple har tilsyneladende igen indgivet falske beviser i en sag mod Samsung - denne gang i Holland, hvor virksomheden hævder, at Samsungs smartphones i Galaxy S-serien ligner iPhone 3G en tand for meget.

Apple har desuden en igangværende sag i Tyskland, der ligeledes er en del af en global krig mellem de to virksomheden over immaterial-ret i markedet for mobiltelefoner og tablet-pc'er.

Udover påstanden om at Samsungs Galaxy-produkter er "slaviske" imitationer af Apples design, tørner de to virksomheder også sammen på grund af adskillige påstande om patentkrænkelser.

Apple har dog leveret falske billedbeviser for ligheden mellem iPhone 3G og Samsungs Galaxy S-smartphones til distriktsdomstolen i Haag, påviser Computerworlds hollandske søstermedie, Webwereld.nl.

Billedet er manipuleret

Denne gang er det et billede af en Galaxy S-smartphone, der har fået ændret størrelsen, så den passer med iPhone 3G.

I et retsmøde i sidste uge hævdee Samsungs advokat, Bas Berghuis fra Simmons and Simmons, at Apple har "manipuleret billedbeviser og fået Samsungs produkter til at se mere ud som Apples." Berghuis gav dog ingen beviser for sine påstande.

Webwerelds undersøgelse af sagen fandt dog, at et af de billeder, som Apple har leveret sin bevis i den hollandske sag, enten er misvisende eller manipuleret.

På side 77 i anklageskriftet, som Webwereld har læst, har Apples advokater leveret et billede af en iPhone 3G ved siden af en Samsung Galaxy S som "et eksempel på denne lighed, der er relevant i forhold til ophavsrettigheder."

Men det billede, som Apple præsenterer af Galaxy S, er unøjagtigt og passer ikke med virkelighedens Galaxy S. Det bekræfter yderligere analyse af billedet. Galaxy S, som blev introduceret i Holland i juli 2010, er både højere og bredere end Apples iPhone 3G.

Galaxy S er ifølge Samsung 122,4 millimeter høj og 64,2 millimeter bred. Iphone 3G er til sammenligning 115,5 millimeter høj og 62,1 millimeter bred. I teksten bekræfter Apple dog, at Galaxy S har "visse ikke-identiske elementer såsom lidt større dimensioner."

Men billedet af den angivelige Galaxy S har fået ændret sin størrelse med seks procent, hvilket får den til at fremstå mindre, så den ligner Apples iPhone bedre. Den angivelige Galaxy S, som Apple præsenterer, er præcist lige så høj som iPhonen. Dimensionsforholdet er her ikke blevet ændret.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Disse ting skal afgøre strid mellem iPad og Galaxy

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S