Hvis medarbejderne i den offentlige sektor forventer, at der kommer fyringer i kølvandet på digitaliseringsprojekter, så forsvinder incitamentet til at sætte strøm til forvaltningen og effektivisere.
Det er kun én af de mange barrierer, som skal ryddes af vejen for at gennemføre Projekt Digital Forvaltning, som nu har eksisteret i et år.
Men er der allerede sket fyringer i institutionen efter grønthøstermetoden, så kan digitalisering og effektivisering ? når det sker efter medarbejderreduktionerne ? på den anden side blive et incitament, fordi det giver de tilbageværende medarbejdere udsigt til at kunne gøre deres arbejde hurtigere og bedre. Og det er nødvendigt for at det offentlige skal kunne følge med på serviceområdet:
- Når arbejdsstyrken bliver mindre og mindre, skal vi bruge en effektivitetsrevolution, som man for eksempel har set det i transportbranchen, hvor man ved hjælp af IT kan flytte otte procent mere gods om året med det samme energiforbrug, siger projektleder Morten Hass fra Den Digitale Taskforce.
Hans baggrund i Økonomi- og Erhvervsministeriet fornægter sig ikke.
? Det nye er derfor, at digitale projekter i den offentlige sektor skal kunne betale sig. Det ændrer hele billedet. Før søgte man om penge til projekter, nu skal de mindst kunne tjene sig hjem. Sådan opsummerer projektleder Morten Hass forskellen på før og efter, indsatsstyrken blev skabt for et år siden.
Han mener, at det kun er en fordel, at der ikke automatisk er penge i halen på projekterne, men at man i stedet har etableret Den Digitale Taskforce som katalysator for processen.
Pisk og gulerod
Bestyrelsen for projekt Digital Forvaltning har grundlæggende tre måder at få institutionerne og den offentlige sektor til at deltage i den tværgående digitaliseringsproces på:
Bestyrelsen skal fremme politiske beslutninger om, hvilke spilleregler der gælder.
Bestyrelsen kan stille viden til rådighed og fungere som katalysator. Eller bestyrelsen kan lægge op til finansiering af fælles standardisering, infrastruktur eller rammeudbud.
? Hvis vi havde en fed støtteordning, så ville institutioner og kommuner løbe efter pengene, eller søge penge til noget, de alligevel ville gøre. Når der ingen støttefond er, bliver der kun sat gang i de bæredygtige projekter, siger Morten Hass.
Ude i kommunerne kan man ? hvis man har penge til det ? spare op til at søsætte digitaliseringsprojekter. Det kan man ikke i staten, her bliver ubrugte midler straks kanaliseret tilbage i statskassen.
? Til gengæld er Finansministeriet begyndt at signalere, at man gerne skyder penge i digitale investeringer, hvis de medfører, at der kan frigøres flere ressourcer på længere sigt, nogenlunde efter samme kriterier som private venture-kapitalister ville gøre det, siger Morten Hass.
Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld
