Torsdagens aviser om IT

Billigere telefoni ? dyrere ADSL. De Gule Sider sælger for 100 millioner på nettet. SAP vil kapre 20.000 små virksomheder årligt. TDC får 20.000 klager over spam. Statens televærdier smuldrer. Riskær-fondens bestyrelse afkræves 80 millioner.

Billigere telefoni ? dyrere ADSL

Der er lagt op til billigere telefonsamtaler, men dyrere abonnementer og ADSL-linier, hvis en ny model for udregning af telepriserne bliver vedtaget. Telestyrelsen har netop sendt modellen i høring hos de danske teleselskaber. Den bygger på et nyt beregningsprincip, Long Run Average Incremental Costs (LRAIC), og er et kompromis mellem to beregningsmodeller fra henholdsvis TDC og selskabets konkurrenter. Kompromiset indebærer, at priserne på at leje telefonledninger af TDC stiger 21 procent over fem år, mens grossist-priserne for telefonsamtaler falder 44 procent. (Børsen)

De Gule Sider sælger for 100 millioner på nettet

TDC Forlags www.degulesider.dk er ifølge egne oplysninger det klart største reklamefinansierede medie på internet. Omsætningen har for første gang rundet et trecifret millionbeløb, og der er overskud. Hele TDC Forlags vækst er stort set båret af internet-forretningen. (Erhvervsbladet)

SAP vil kapre 20.000 små virksomheder årligt

Den tyske ERP-leverandør SAP har store ambitioner med et nyt, opkøbt produkt, som retter sig specielt mod små og mellemstore virksomheder. SAP forventer at kapre 20.000 kunder på systemet hvert år - primært kunder, som kommer fra Navisions kernemålgruppe, nemlig virksomheder med mellem 10 og 200 ansatte. SAP har allieret sig med HP, som blandt andet hjælper med at finde frem til gode forhandlere af produktet. (Børsen)

TDC får 20.000 klager over spam

Landets største teleselskab og internet-udbyder, TDC, får 20.000 klager hvert år, fordi selskabets egne kunder misbruger deres konti til at sende junk-mail fra. Ifølge afdelingsleder Flemming Guldberg Lassen er det endda kun toppen af isbjerget. Han skønner, at det reelle omfang er ti gange så stort. Endnu værre er det for kunder på Microsofts hotmail-tjeneste, hvor 80 procent af trafikken ifølge nyhedsbureauet Associated Press er spam. (Politiken)

Statens televærdier smuldrer

Værdien af den danske stats to indirekte investeringer i telesektoren smuldrer. Gennem Banestyrelsen har staten skudt aktiver ind i Orange og FWA-selskabet Danske Telecom til gengæld for ejerandele på henholdsvis 14 og 30,67 procent. Ifølge analytiker Poul Jessen, Danske Securities, er værdien af Orange ?meget marginal? og kan endda være negativ, mens Danske Telecom heller ikke er ret meget værd, ?om overhovedet noget?, som han udtrykker det. (Børsen)

Riskær-fondens bestyrelse afkræves 80 millioner

Fire af de medlemmer af Riskær-fondens bestyrelse, som er blevet sat på porten af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, bliver nu afkrævet 20 millioner kroner hver af den ledelse, som styrelsen har indsat. Kravet kommer efter en rapport oven på salget af CyberCity. Bestyrelsesmedlemmerne afviser kravet. (Berlingske Tidende)

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S