Begrænset effekt af cyber-terror

Internettet kan ikke udnyttes til effektive terrorangreb, fordi afhængigheden af nettet ikke er stor nok. Det vurderer den amerikanske sikkerhedsguru Elias Levy.

Terrorister der vil bruge internettet som mål for en terroraktion, vil kun kunne udrette mindre skade. Afhængigheden af internet er nemlig ikke stor nok til, at et angreb vil få afgørende konsekvenser. De systemer, der betyder noget, er så godt sikret, at terrorister ikke kan trænge ind i dem. Det vurderer en amerikansk sikkerhedsekspert.

Elias Levy regnes for at være en autoritet på IT-sikkerhedsområdet. Han har i mange år været fast tilknyttet alarmeringstjensten BugTraq. Senest har han været med til at skabe firmaet Security Focus, der for nylig er blevet købt af Symantec. Han mener ikke, at internettet er et attraktivt mål for terrorister.

- Ingen livsvigtige funktioner håndteres på nettet. Alle de systemer, der betyder noget, for eksempel styring af el, vand og kommunikation, er så godt sikret, at et indbrud vil kræve enorme ressourcer og viden. Jeg tvivler kraftigt på, at det overhovedet kan lade sig gøre, siger Elias Levy.

Begrænset effekt

Den effekt, der vil kunne opnås af et koordineret angreb på internet, begrænser sig til at lægge webservere ned og påføre gener for brugerne, for eksempel gennem spredning af virus.

- Det som for eksempel kan lade sig gøre, er at sende en virus ud, der kan overbelaste dele af nettet og få servere til at gå ned. Det har vi jo tidligere set eksempler på, men det vil højst kunne skabe gener for brugerne, siger Elias Levy.

En anden mulighed for terrorister er, at benytte den taktik, som visse hackergrupper anvender. Ved at lægge såkaldte ?defaces? på hjemmesider, vil de kunne gøre opmærksom på sig selv.

- Gennem angreb på hjemmesider vil kunne opnås en vis propagandaeffekt. Men igen vil skaden sandsynligvis være begrænset, fordi sådanne angreb som regel bliver opdaget inden for kort tid, og det materiale, som bliver lagt ud, hurtigt fjernes igen, lyder vurderingen fra Elias Levy.

Elias Levy tror, at terroristerne vil holde sig til deres hidtidige metoder:

- Jeg tror, at terrorister vil få langt større effekt ud af de metoder, som de har anvendt indtil nu, for eksempel bombeangreb. Den frygt, der skabes ved disse angreb, er langt større, end den der vil kunne opnås ved et angreb på internettet.

Han vil dog ikke afvise, at der kan komme angreb i fremtiden.

- Det er nok sandsynligt, at angreb vil blive forsøgt, ikke mindst fordi der kan hentes en propagandaeffekt. Så selvfølgelig er det noget, vi skal være opmærksomme på, slutter han.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank