Mandagens aviser om IT

Elite inden for dansk e-handel. Offentligt indkøbssamarbejde går sammen med Gatetrade.net. Trådløst udstyr til medarbejderne i Europa.

Elite inden for dansk e-handel

En række af Danmarks toneangivende virksomheder, heriblandt Danske Bank, IBM, Rockwool og Novo, er ved at etablere en elite inden for e-handel. De binder kunder, medarbejder og leverandører sammen via internet og sælger allerede i dag varer og tjenesteydelser for over 160 milliarder kroner om året, knap 10 procent af erhvervslivets samlede omsætning. Det viser en kortlægning af e-handlen i Danmark, som PLS Rambøll har foretaget sammen med Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin og Dansk Industri. Ifølge rapporten vil omsætningen på internet vokse til 226 milliarder kroner næste år. (Berlingske Tidende)

Offentligt indkøbssamarbejde går sammen med Gatetrade.net

Det offentlige e-handelssystem Rakat er på vej ind i et samarbejde med Gatetrade.net. Rakat er udviklet af blandt andet Roskilde Amt og har 32 offentlige institutioner med som brugere. Der er tale om et såkaldt decentralt system, der lægger sig op af indkøbssystemerne i de enkelte kommerne. Gatetrade.net, der har Mærsk Data, TDC og Post Danmark som ejere, driver derimod den offentlige indkøbsportal doip.dk. "Gatetrade og Rakat er både konkurrenter og kolleger, og vi er på vej med et nyt samarbejde, som gør, at leverandørerne kun skal lægge deres kataologer ud ét sted," siger Bernt Overmark, indkøbskoordinator i Roskilde Amt. (Erhvervsbladet)

Trådløst udstyr til medarbejderne i Europa

75 procent af de ansatte i europæiske virksomheder vil i løbet af næste år få tilbudt trådløst udstyr som mobiltelefon, håndholdte computere og bærbare computere af deres arbejdsgiver. Det viser en undersøgelse, som QNB Intelligence har udført for IBM. Den bygger på knap 500 virksomheder i 11 lande. Ifølge undersøgelsen fokuserer IT-cheferne ikke på teknologi men på, hvordan deres medarbejdere kan blive mere produktive. (Børsen)

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S