It-marked i opbrud: Disse firmaer bliver presset

SAS Institute og Microsoft frygter ikke revisorkæmpers indtog på BI-markedet. Men andre firmaer vil komme i krydspres.

Artikel top billede

Læs også:
Revisions-kæmper vil sælge dig BI-løsninger i stor stil

To af de større leverandører af BI-løsninger, SAS Institute og Microsoft, håber at verdens fire største revisorhuses indtog på BI-konsulentmarkedet vil skubbe til udbredelsen af BI.

Desuden er det naturligt, at revisorselskaberne kigger mod BI-markedet.

"Det er en naturlig udvikling i takt med, at området vokser så enormt. Og i takt med at direktioner og bestyrelser efterspørger det," siger direktør Jim Nielsen fra SAS Institute i Danmark.

Han peger på, at revisorerne naturligvis har andre indgange til kunderne i markedet og kan presse yderligere på den vej rundt.

Men selvom revisorerne nok sidder på skødet hos CFO'en, så skal it-chefen fortsat med ind over.

"Vi oplever, at it-afdelingen har mandat til at sige nej. Hvis CFO'en kommer med noget, der strider voldsomt mod arkitekturen, eller der kommer for mange leverandører ind over, kan den sige nej," siger Jim Nielsen.

Tilbage står, at kampen om BI-kunderne på de meget klassiske BI-områder, som ledelses- og sælger-rapportering og omkring forretningens nøgletal, vil blive hårdere.

Men helt andre områder som text-mining og mere ustrukturet data, som for eksempel inden for sociale medier og et hav af andre steder, vil revisorerne næppe kaste sig over, vurderer Jim Nielsen.

SAS Institute: Ikke konkurrenter
SAS Institute ser da heller ikke de nye spillere som konkurrenter.

"Vi ser dem som samarbejdspartnere," siger direktør Jim Nielsen.

Han forklarer, at SAS Institute for det første, ud over rådgivning, også udvikler og leverer selve BI-løsningerne til kunderne, hvilket revisorselskaberne ikke gør.

Derudover peger SAS-direktøren på, at det beslutningsunivers, som BI-valg skal træffes i, er kompliceret.

Heri indgår nemlig kendskab til en lang række forhold som kundens organisation, viden, kultur og indbyggede incitamentstrukturer.

"God BI-rådgivning kræver erfaring. Og for enden af kendskabet til alle kundens udfordringer i den pågældende branche og inden for de forskellige fagområder, skal det hele køres ned til teknik," påpeger Jim Nielsen.

Gruppen af it-virksomheder, som bør føle sig truet af de fire revisorhuses indtog, er snarere rene BI-konsulenthuse, der lever af rådgivningen.

"Der findes en underskov af klassiske BI-rådgivningshuse som Platon og Affecto, der vil kunne komme i et krydspres," vurderer Jim Nielsen.

Det afviser de dog selv. Læs mere om det her.

Microsoft: Bliver spændende at følge
Hos Microsoft, der i Danmark har otte mand siddende dedikeret til at bistå store BI-kunder, der kører på Microsoft-platform, hilser man revisorhusene velkommen.

"Det er en helt naturlig udvikling, som bliver meget spændende at følge," siger afdelingschef Mads Kjærsgaard fra Microsoft.

Han peger på, at revisionshusene har set lyset i BI blandt andet qua det enorme vækstpotentiale, som alle analysebureauer peger på.

Desuden er revisorerne naturligt tæt på forretningsrådgivning, hvorfor rådgivning omkring BI må have ligget lige til højrebenet.

"Det er jo helt oplagt for dem," siger han.

Microsoft ser dem også som nye partnere, der ikke udgør konkurrenter. Tværtimod ser Mads Kjærsgaard muligheder i den muskel, som revisorselskaberne bringer ind i BI-markedet.

"Det er jo meget store spillere," siger han.

Desuden samarbejder revisorerne også med store danske virksomheder, som Microsoft også gør meget ud af at have i folden på BI-området.

Eksempelvis fremhæver afdelingschefen A.P. Møller - Mærsk, hvor selskabet via en BI-løsning fra Microsoft har sparet en halv milliard kroner i brændstof.

"Det var optimering af forhold omkring deres globale flåde og viser bare, hvor BI vil komme til at fylde i fremtiden," siger han og peger på CFO'ens rolle.

Afdelingschefen mener nemlig, at revisorhusene kan have visse fordele frem for traditionelle BI-rådgivningshuse, da man netop er tæt på CFO'en.

Faktisk vurderer Mads Kjærsgaad, at netop på BI-området vil den fordel være markant. Microsoft-chefen gør også selv meget ud af at lytte til CFO'erne. Blandt andet via et netværk, der mødes løbende.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank