Domstol forbyder salg af Galaxy Tab permanent

Et midlertidigt salgsforbud er blevet permanent efter dom i en af de mange retssager mellem Apple og Samsung.

Artikel top billede

Læs også:

Apple får Samsungs Galaxy Tab forbudt i Danmark

Forbud ophæves: Samsung må sælge iPad-rival igen

Fredag 9. september 2011 udstedte den regionale domstol i Düsseldorf et permanent forbud mod salg af Samsungs Galaxy Tab 10.1.

Fredagens dom er en stadfæstelse af det midlertidige påbud, Apple fik udstedt en måned tidligere, den 9. august. Domsafsigelsen betyder, at Samsung ikke må sælge Galaxy Tab 10.1 i Tyskland.

Hele sagen startede, da den tyske domstol midlertidigt forbød salg af Samsungs Galaxy Tab 10.1 i hele EU. Det midlertidige salgs- og distributionsforbud blev udstedt, da retten i Düsseldorf vurderede, at der var sandsynlighed for, at Samsungs Galaxy Tab havde krænket Apples designrettighed knyttet til iPad'en.

Den 16. august suspenderede selv samme domstol dog forbuddet uden for Tyskland. Den følgende retssag omhandlede derfor kun salg og distribution i og via Tyskland.

Skuffelse hos Samsung

I fredags faldt dommen så. Den regionale domstol i Düsseldorf opretholder forbuddet, efter at begge parter har fremlagt deres sag.

"Vi er skuffede over kendelsen og mener, at det vil indskrænke forbrugernes valgmuligheder i Tyskland. Vi mener også, at et forbud baseret på denne meget generelle designrettighed vil begrænse innovation og fremskridt i branchen," fortæller Erik Johannesson, der er PR-chef for Samsung i Norden, i en pressemeddelelse fra Samsung.

Han fortsætter:

"Samsung vil omgående appellere denne afgørelse for at sikre, at forbrugernes valgmuligheder i Tyskland bliver genetableret."

Svenske Erik Johannesson påpeger desuden, at den tyske beslutning er i strid med den hollandske domstolsafgørelse den 24. august. Her vurderede domstolen nemlig, at Samsungs Galaxy produkter er særegne og ikke krænker den omdiskuterede designrettighed.

Krigen fortsætter

Apple og Samsung har retssager kørende i ni lande fordelt på fire kontinenter. Flere steder er der Samsung, der fører sager mod Apple.

Selskabet lader ikke den tyske afgørelse få betydning for de andre sager, som Samsung fortsætter med at køre mod Apple som hidtil.

"For at forsvare vores intellektuelle ejendomsret og beskytte vores innovationsfrihed vil Samsung forfølge alle tilgængelige muligheder inden for retssystemet - herunder at fastholde vores retsforfølgelse af Apple Inc. for deres løbende krænkelse af Samsungs trådløse teknologipatenter rundt omkring i verden," siger Erik Johannesson.

Ligesom Samsung ikke agter at lade de andre søgsmål påvirke af domsfældelsen i Tyskland, får dommen heller ikke lov til at påvirke salget i de nordiske lande.

Det oplyser Samsung Nordic.

Her fortsætter Samsung salget af tablet-PC'er. Det gælder også selskabets Galaxy Tab 10.1 og den kommende Galaxy Tab 8.9. Og planen om at lancere Galaxy Tab 7.7 omkring begyndelse af næste år fastholdes ligeledes.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job