Torsdagens aviser om IT

Forsvarets IT-projektet i problemer. Scannerproducenten Contex køber op i USA. Telmore køber Tiscalis mobilkunder. Stram regulering giver dansk bredbåndssucces.

Forsvarets IT-projektet i problemer

Forsvarets stort anlagte IT-projekt DeMars er i problemer. Forsvaret har anmodet Økonomistyrelsen om tilladelse til, at man udskyder datoen for, hvornår DeMars-lønsystemet FMN-LØN skal tages i anvendelse, med tre måneder. Forsvarsministeriets regnskabssekretariat begrunder over for Økonomistyrelsen forsinkelsen med "forsinket levering, senere uddannelse af superbrugere og slutbrugere, utilstrækkelig datakvalitet samt manglende personaleressourcer". (Jyllands-Posten)

Scannerproducenten Contex køber op i USA

Den danske producent af storformatscannere, Contex, har købt den amerikanske konkurrent Vidar, som har en omsætning på omkring 150 milliarder kroner. Efter købet omsætter Contex for en halv milliard kroner om året og har 275 medarbejdere. Contex er ejet af den svenske investeringsfond EQT, der sidste år trak 150 millioner kroner i udbytte ud af selskabet. Trods svære tider er det lykkedes den danske scannerproducent at bevare et driftsoverskud på 20 procent af omsætningen. (Børsen)

Telmore køber Tiscalis mobilkunder

Det bliver Telmore, der løber med Tiscalis 31.000 mobilkunder. Selskaberne selv har ingen kommentarer, men CBB (tidligere Club Blah Blah) ser ud til at blive taberen i spillet om Tiscalis mobilkunder, som bliver solgt fra i forbindelse med den sparerunde, der for nylig kostede 108 af 223 medarbejdere deres job. Samtidig med at Telmore køber Tiscalis mobilkunder, dropper Telmore søgsmålet mod Tiscali, som ellers er stævnet for at have hugget Telmores forretningskoncept med at sælge taletid på internet. (Børsen, Jyllands-Posten, Politiken)

Stram regulering giver bredbåndssucces

Det er ikke reel konkurrence, men snarere stram regulering fra de danske myndigheder, som har sikret, at Danmark er det land i Europa, hvor bredbånd er mest udbredt. Det siger den canadiske økonom og teleforsker William H. Melody. Han mener, at barrieren for, at nye selskaber kan komme ind på det danske bredbåndsmarked, er meget lav, men at Danmark er et lille land, og det kan afholde nye selskaber fra et investere her i tider, hvor økonomien strammer. (Børsen)

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S