Google sletter kontroversielle websteder

Søgemaskinen Google vil ikke risikere at komme i konflikt med tysk og fransk lovgivning og har derfor slettet referencerne til 113 websteder, hovedsageligt websteder med racistisk eller nazistisk indhold.

Søgemaskinen Google har i alt stilhed slettet links til 113 websteder, dog udelukkende i Tyskland og Frankrig på adresserne google.de og google.fr. De kontroversielle websteder optræder stadig på google.com, skriver Cnet.

Det var på den måde, at forskere fra Harvard-universitetet fandt ud af, at websteder var fjernet fra Google. De gennemgik nemlig alle de cirka 2,5 millioner registreringer på de forskellige Google-sites for at finde frem til forskellene.

De 113 slettede websteder strider alle mod lovgivningen i henholdsvis Tyskland og Frankrig.

- Vi har fjernet websteder fra google.de, som kan stride med tysk lovgivning, for at undgå at blive gjort ansvarlige, siger Googles talsmand, Nate Tyler, til Cnet. Han indikerer samtidig, at de kun er blevet slettet, fordi myndighederne har henvendt sig og bedt om det.

De fleste af de slettede websteder er enten racistiske, nazistiske eller antisemitiske, men også webstedet Jesus-is-lord.com, som er imod abort, er blevet strøget fra Google.

I Frankrig har en anti-racistisk studentergruppe vundet en sag over Yahoo, som tillod, at blandt andet en udgave af Hitlers Mein Kampf blev solgt på søgemaskinens auktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job