Telia blander sig nu også i den krig på ord, der i øjeblikket huserer på bredbåndsmarkedet.
Striden verserer især imellem Telenor og TDC.
Det er ikke til at drive en forretning som bredbåndsudbyder på TDC's kobbernet, fordi lejeprisen for adgang til nettet er for høj, samtidig med at TDC trykker detailprisen ned, mener Telenor.
Ifølge Telenor beviser en ny beregningsmodel fra IT- og Telestyrelsen kaldet konkurrencemargin-modellen, at det ikke er til at tjene penge på bredbåndsprodukter.
Telia-direktør Ken Helleskov Andersen er enig i Telenors tolkning af modellen.
"Den viser, at det er rigtig, rigtig svært at lave en god forretning, hvis man er en mindre udbyder i Danmark," siger Ken Helleskov Andersen.
Han vil dog ikke ligesom Telenor sige, at TDC samtidig fører an og trykker detailprisen ned.
"Jeg vil helst ikke udtale mig om, hvorvidt TDC fører mere an i prisbilledet end andre," siger han og tilføjer, at Telia ikke går forrest.
TDC har afvist, at selskabet trykker detailpriserne ned.
Frygter nye priser
Ken Helleskov Andersen er direktør for Telias bredbåndsforretning på privatmarkedet, og ifølge ham er der udsigt til, at det bliver endnu sværere for selskaber som Telia og Telenor, der lejer sig ind på TDC's kobbernet.
Det er IT- og Telestyrelsen, der fastsætter prisen for at leje sig ind i TDC's net, og den pris stiger næste år, hvis et udkast til en afgørelse fra styrelsen træder i kraft.
"Vi nægter at tro, at de priser, som styrelsen er kommet ud med for 2012, ender med at blive sådan, for så bliver det da endnu værre," fortæller Ken Helleskov.
Prisen bliver fastsat ud fra den såkaldte LRAIC-model, og det er netop den, der er i høring lige nu.
I udkastet, der er i høring frem til 10. oktober, vil prisen for at leje sig ind på rå kobber stige med 13 kroner fra 820 til 833 kroner om året fra 2012. Udbydere lejer rå kobber de steder, hvor de selv har teknik på centralen. Det vil sige, at de blot skal leje kobberkablet fra centralen og ud til kunden.
Derudover vil prisen på Bit-Stream Access (BSA) stige med cirka ni procent. Det er produkter, hvor TDC står for al teknikken, mens den udefrakommende udbyder lægger sit produkt ovenpå.
Ligesom Telenor ser Telia gerne, at prisen for at leje sig ind i TDC's net bliver sat ned i stedet for op.
Lavere priser møder modstand
Tanken om at sænke adgangsprisen til TDC's net møder dog modstand hos elselskaberne, der har gravet fiber ned forbi cirka 700.000 husstande. De mener, at det bliver sværere at tjene investeringen hjem, hvis bredbåndspriserne i TDC's kobbernet falder.
"Ja, de har lavet store investeringer i fibernettet, så hvis prisen på kobber kommer meget ned, så vil det presse dem, men omvendt sidder de solidt i deres lokalområder med fibernet, og de laver også nogle gode aggressive priser på markedet," siger Ken Helleskov Andersen.
Han tilføjer, at mange husstande i dag kun har adgang til kablet bredbånd via telefonstikket, og derfor bør priserne for adgang sænkes for at fremme konkurrencen.
Ken Helleskov Andersen håber, at IT- og Telestyrelsen dropper prisstigningerne, der er i udsigt med den opdaterede LRAIC-model.
Ønsker styrelsen på banen
Samtidig håber han, at styrelsen vil tage konkurrencemargin-modellen, da den ifølge ham viser, at konkurrenter til TDC har det svært som lejere i TDC's net.
"Nu har vi fået den her model, og så må vi have nogle instanser, der proaktivt tager modellen i anvendelse," siger han.
I første omgang er det IT- og Telestyrelsen, som han ønsker på banen.
"Hvis ikke styrelsen reagerer på det, så er vi nået dertil, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal inddrages i de situationer, hvor IT- og Telestyrelsen ikke gør noget ved det," fortæller han.
IT- og Telestyrelsen samler høringssvar ind frem til 10. oktober, og herefter træffer styrelsen en afgørelse, hvor den fastsætter beregningerne og dermed priserne i LRAIC-modellen.
Europa-Kommissionen får efterfølgende fire uger til at komme med kommentarer, hvis kommissionen ser problemer, inden modellen ligger endeligt fast.
De nye LRAIC-priser træder i kraft per 1. januar 2012.
IT- og Telestyrelsen er sideløbende med denne proces også i gang med en markedsundersøgelse, hvor styrelsen undersøger, hvordan konkurrencen fungerer. Det er i den undersøgelse, at styrelsen anvender den omdiskuterede konkurrencemargin-model.
