På et pressemøde sent mandag aften dansk tid glædede den amerikanske justitsminister, John Ashcroft, sig over, at han fik fuld opbakning af en appel-domstol i en vigtig sag.
Domstolen godkendte hans ønske om at udvide mulighederne for at overvåge borgere, der er mistænkt for terrorvirksomhed. Det sker ved at give adgang til at bruge en lov - designet til efterretningsvirksomhed - til efterforskning i politi-sager.
- En ny æra af samarbejde mellem politi og efterretningsvæsen, som justitsminister John Ashcroft kaldte det ifølge CNet.
Loven - Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA) - giver politiet adgang til overvågning af internet-kommunikation, registrering af tastaturanslag og aflytning af telefoner samt hemmelige ransagninger af de mistænkes boliger og kontorer.
Borgerrettighedsgrupper bestyrtede
Borgerrettighedsgrupper i USA er bestyrtede over dommen, som de mener krænker forfatningens Fjerde Tillæg. Det forbyder unødig overvågning og krænkelser af privatlivets fred i almindelige kriminalsager.
Samme holdning indtog den domstol, der holder øje med de amerikanske efterretningsvirksomheder, Foreign Intelligence Surveillance Court, i maj. Den afslog regeringens ønske om at bruge FISA.
Regeringen havde allerede nok redskaber i den eksisterende lovgivning for politiefterforskning - blandt andet med The Patriot Act, vedtaget efter den 11. september 2001. Den lov slår fast, at mistanke om terrorvirksomhed ikke behøver at være den primære baggrund for efterforskningen af en person - blot en "vigtig del" af sagen.
Men den hemmelige appel-domstol vurderede regeringens argumenter om ekstra beføjelser som berettigede i en situation, hvor USA er engageret i krig mod terrorisme.
- Regeringens forholdsregler for at overholde det Fjerde Tillæg overholder måske ikke minimums-kravene - men de kommer tæt på, skriver domstolen i bemærkningerne til afgørelsen.
Borgerrettighedsgrupperne beskylder domstolen for at fungere som gummistempel for myndighedernes utilfredshed med lavere retsinstansers afgørelser, da det ikke er første gang, at domstolen har givet regeringen ret.
Endvidere kritiserer grupperne det forhold, at en del af afgørelsen er hemmeligstemplet - og dermed afskærmet fra offentlighedens vurdering.
