Lavprisselskaber vil presse MMS-priser

Lavprisselskaber som Telmore, Debitel og CBB Mobil går aggressivt til værks, når de i det nye år tilbyder kunderne at sende og modtage multimediebeskeder, MMS'er. Men de store teleselskaber bestemmer, om de små kan dumpe prisen.

Når de store teleselskaber skal prioritere deres tid, er det ikke servicering af de mindre engros-kunder, der står øverst på dagsordenen.

Derfor har ingen af lavprisselskaberne på det danske mobilmarked endnu været i stand til varsle lancering af mere avancerede mobilteknologier som multimediebeskeder, MMS'er, eller datateknologien GPRS, hvor telefonen hele tiden er online.

Priserne er endnu pebrede på GPRS, henholdsvis 25 og knap 19 kroner for at downloade en megabyte data hos TDC Mobil og Sonofon, mens priserne på MMS-beskeder endnu ikke er offentliggjort.

Det vil lavprisselskaberne hellere end gerne gøre noget ved.

- Vi bliver meget aggressive. Det er jo lige vores målgruppe, siger direktør i Telmore, Frank Rasmussen, om selskabets priser på MMS-beskeder.

Usikker på priser

Han afventer hjælp fra sin teleleverandør, TDC, med at få betalingssystemer og meget andet kompliceret udstyr på plads og regner med, at det sker i begyndelsen af næste år.

MMS i udlandet

I landene omkring os er MMS allerede introduceret hos en række selskaber.

I Norge skal kunderne hos Telenor Mobil betale 5,10 danske kroner for at sende en MMS, i Sverige skal en kunde hos Vodafone kun betale knap fire danske kroner.

I Tyskland har Vodafone lavet en gradueret model, hvor en MMS, der fylder op til 30 kilobyte, koster 2,90 kroner at sende til en modtager i Vodafones eget netværk. Fylder beskeden fra 30-100 kilobyte er prisen til gengæld 7,35 kroner.

En tysk Vodafone-kunde, der sender en MMS-besked på mellem 30-100 kilobyte til en kunde hos eksempelvis Deutsche Telekom, skal betale hele 8,84 kroner for beskeden, og den pris stiger fra nytår til 9,58 kroner.

Lavprisselskaberne er klart mest indstillede på at udbyde MMS-beskeder, mens GPRS betragtes som en service til erhvervslivet - og erhvervskunder er der ikke mange af på lavprismarkedet.

- GPRS er ikke interessant for os, så det er ikke et spørgsmål om teknik, men om der er et marked, siger direktør Per Nielsen, Debitel.

Alligevel regner han bestemt med at introducere GPRS, men som databærer til MMS-beskederne. Og det er sådan, at kunderne vil få det præsenteret - helst uden at de hører de fire kryptiske bogstaver nævnt.

MMS'erne kommer angiveligt i andet kvartal næste år, når der er kommet flere MMS-mobiltelefoner på markedet. Per Nielsen forventer, at Nokias 3510i-model, der lige så langsomt er på vej ud i butikkerne, bliver det første store MMS-salgshit.

Som sine lavpris-konkurrenter kan heller ikke Per Nielsen, Debitel, andet end gisne om, hvordan priserne på MMS'er skal fastsættes:

- Men det bliver helt sikkert, som vi altid gør: Skarpt. Jeg vil hellere tjene en lille klejne på et stort antal beskeder, end et lidt større beløb på færre beskeder. Kunderne skal ikke føle sig røvet, når de har sendt en MMS-besked, siger Per Nielsen, der afgjort finder fem kroner for en MMS-besked "noget i overkanten".

Mere kompliceret end SMS

Hos CBB Mobil, det tidligere Club Blah Blah, forhandler direktør Teddy Søgaard Pedersen i øjeblikket om at kunne levere såvel MMS som GPRS. Hans leverandør hedder Sonofon.

- Det er endnu for tidligt at gisne om prisen, men vi satser på at få vilkår, der gør det muligt at holde samme niveau som på tale og SMS, siger Teddy Søgaard Pedersen.

- Om vi får lov til det, må tiden naturligvis vise, tilføjer han.

Og det kan blive svært. Teleanalytikerne John Strand, Strand Consult, forventer ikke, at rabatterne på MMS og GPRS-data bliver på niveau med rabatterne på samtaler og SMS-beskeder.

- Dette her er meget mere kompliceret og kræver en masse ændringer i billing-systemerne (faktureringssystemerne, red.), siger John Strand.

GPRS tilbydes i dag af de fire mobilselskaber med egne netværk, TDC Mobil, Sonofon, Orange og Telia. TDC har lanceret MMS til sine kunder - i en gratis prøveperiode - mens Orange går i gang med MMS'erne næste mandag.

Endnu kan MMS-beskederne kun udveksles inden for selskabernes egne netværk. En TDC Mobil-kunde kan altså ikke sende en MMS-besked til en Orange-kunde. Det kræver nærmere aftaler mellem selskaberne, og de er først på plads på den anden side af nytår.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Netic

    Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

    Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S