TDC: 75 kr. for en megabyte data

TDC Mobils nytårsgave til erhvervskunderne var et gratis tillægsabonnement til GPRS. Men ingen snakkede højt om, at prisen for en megabyte data sendt til mobilen samtidig tordner i vejret til 75 kroner. TDC har et forklaringsproblem, mener analytiker.

Umiddelbart lød det som en særdeles glædelig nyhed til mobilfolket, da TDC Mobil den 13. januar meldte ud, at alle erhvervskunder kvit og frit ville få mobil datakommunikation via GPRS gratis med i MobilFlex-abonnementet.

I går, tirsdag, modtog redaktionen imidlertid en korrektion fra TDC's pressesekretariat.

For nok er GPRS-abonnementet gratis, men TDC undlod i første omgang behændigt at omtale prisen på forbruget. Det er nemlig en kompliceret sag.

Normalt skal kunder, der betaler 37,50 kroner i tillægsabonnement for at få GPRS, lægge 18,75 kroner per forbrugt megabyte data.

For kunderne, der nu automatisk får foræret et GPRS-abonnement, er prisen imidlertid fire gange så høj, nemlig 75 kroner per megabyte for de første to megabyte data.

For det efterfølgende forbrug er prisen 25 kroner per megabyte. Alle priser er med moms.

Mest til WAP

- Tilbuddet er henvendt til kunder med et meget lavt dataforbrug. Og én megabyte er temmelig meget, hvis du bare bruger telefonen til WAP, siger markedschef Mikkel Vinter, TDC Mobil Erhverv.

Bruger man til gengæld GPRS til at hente tunge e-mails eller surfe på nettet, vil det traditionelle tillægsabonnement klart være den billigste løsning.

Erhvervskunderne har i princippet haft GPRS med i deres abonnementer siden 1. januar, men i praksis er der store forsinkelser med teknisk at give kunderne adgang til GPRS.

Det er desuden ikke helt afklaret, hvordan TDC vil præsentere nytårsgaven over for kunderne.

- Vi overvejer, om vi skal sende besked per SMS eller sende breve ud, siger Mikkel Vinter.

Hold øjne og ører åbne

TDC Mobil har ikke tidligere fortalt kunderne eller pressen om prisstrukturen i det særlige tilbud, og priserne er vanskelige at finde frem til på selskabets hjemmeside.

Teleanalytiker Torben Rune, Netplan, ryster på hovedet over fremgangsmåden.

- Det er endnu et eksempel på, at kunderne skal holde øjne og ører åbne, når de vælger produkter hos teleselskaberne, for selskaberne selv yder ikke megen hjælp, siger han.

- Det er en god idé at tilbyde kunderne at prøve GPRS uden at skulle betale et abonnement. Men selskabet har et forklaringsproblem, når man ikke med store røde bogstaver skriver, at prisen for forbruget er meget højere, end hvis kunden vælger det almindelige tillægsabonnement, siger Torben Rune.

TDC Mobils ærkekonkurrent på erhvervsmarkedet, Sonofon, har ingen planer om at matche tilbudet om gratis GPRS-abonnement, oplyser divisionsdirektør Steen Høgh.

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse