I-datas ledelse med administrerende direktør Nick Jensen i spidsen pumpede regnskaberne i den konkursramte netværksproducent op. Det skriver dagbladet Børsen.
Ifølge avisen skete det ved, at I-data sendte store mængder af varer ud til sine distributører, kort før selskabet aflagde regnskaber. Når regnskabet var aflagt, sendte distributørerne varerne retur, fordi de ikke havde en chance for at sælge dem.
- De sidste tre uger i hvert kvartal blev vi jaget rundt i manegen, og vi skulle sælge så meget som muligt, siger den tidligere økonomiansvarlige i I-datas datterselskab Lasat, Peter Studsberg, til Børsen.
Værst i 2000
Han understreger, at der med ledelsens vidende blev ydet fuld returret, og at ledelsen tvang salg igennem til nogle kunder, som han ikke selv fandt kreditværdige - vel at mærke uden kreditgaranti eller forudbetaling.
De pumpede regnskaber var særligt grelt i 2000, og det fik salgstallene til at boome og aktiekursen til at eksplodere, skriver Børsen.
Dermed kunne I-data uden problemer få investorerne til skyde ekstra 600 millioner kroner ind i selskabet. De blev brugt til at købe den canadiske netværksproducent Eicon.
Ledelsen: Alt foregik normalt
Nick Jensen, der sammen med venturekapitalisten Mikael Konnerup var hovedaktionær i I-data, afviser alle avisens beskyldninger.
- Der skete altså ikke noget, der ikke er normalt i virksomheder i denne branche, siger han.
Nick Jensen får opbakning af Jørgen Scharnowsky, der var direktør for I-datas aktiviteter inden for print-styring.
- Det foregår i alle dele af IT-branchen, fordi man lægger pres på sine kanaler. I-data er ikke anderledes, fastslår han over for Børsen.
Kun håndører til de fleste kreditorer
Avisen skriver, at kun få af kreditorerne, der har i alt 650 millioner kroner til gode i konkursboet, kan regne med at få deres penge tilbage.
Det gælder dem, som har direkte pant i nogle af aktiverne, først og fremmest aktier og obligationer. Dem skulle der blive 80 millioner kroner til. Yderligere 20 millioner kroner kan der komme ud af det til de kreditorer, som har en fortrinsstilling.
De kreditorer, som har de resterende 550 millioner kroner til gode, må nøjes med at dele syv millioner kroner.
