Dansk computermodel af kroppen

Danske forskere har udviklet en computermodel, som kan bruges til at beregne påvirkninger af menneskekroppen. Modellen kan køre på en almindelig pc og danner nu grundlag for en ny virksomhed.

En dansk computermodel af menneskekroppen skal bruge stil at beregne, hvordan et bilsæde, en stol eller et stykke værktøj påvirker vores bevægeapparat.

Sådan lyder håbet i virksomheden Anybody Technology fra forskerparken Novi i Aalborg.

Virksomheden, som Novi Innovation har sprøjtet 1,7 millioner kroner i, vil sælge sin computermodel til virksomheder og sundhedssektoren over hele verden, skriver Jyllands-Posten.

Problemet er, som direktør John Rasmussen formulerer det over for avisen, at de fleste af de potentielle kunder ikke ved, at teknologien eksisterer, og at de har behov for den.

Ifølge direktøren findes der enkelte systemer, som kan udføre de samme beregninger om påvirkninger af menneskekroppen som Anybodys teknologi. Men de kræver enten supercomputere eller koster over halvanden million kroner per kommercielle licens.

Systemet fra Aalborg kører derimod på almindelige pc'er, og en licens skal koste 100.000 kroner, når programmet er færdigt. Foreløbig findes det kun i en Alfa-version.

Den bliver blandt andet testet af Ford-fabrikkerne i Tyskland, universitetshospitalet i Lund og et børnehospital i USA.

John Rasmussen forventer, at der skal bruges yderligere tre millioner kroner, inden produktet bliver helt færdigt og klar til salg. De skal gerne tilføres i løbet af sensommeren.

John Rasmussen kommer selv fra en stilling på Aalborg Universitet, hvor en række forskningsprojekter mundede ud i et grundlaget for det nye firma, som direktøren stiftede som med tre forskerkolleger.

Statens Teknisk-videnskabelige Forskningsråd har støttet udviklingen af de matematiske metoder bag computermodellen.

Relevant link

Aalborg Universitet har på sit websted en beskrivelse af forskningsprojektet bag Anybodys teknologi

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S