EU får ny klage over Microsoft

En amerikansk brancheorganisation afleverer i dag en rapport på 260 sider til EU-Kommissionen. Rapporten skal overbevise kommissionen om, at Microsoft udnytter sin dominans til at knuse konkurrenterne.

Den amerikanske brancheorganisation Computer and Communications Industry Association (CCIA) afleverer i dag en rapport på 260 sider til EU's konkurrencekommissær, Mario Monti, skriver Reuters.

Rapporten skal overbevise Monti og kommissionen om, at Microsoft udnytter sin dominans til at knuse konkurrenterne.

CCIA har tidligere forsøgt at få indført nye sanktioner mod Microsoft i hjemlandet, men det gik i vasken, da
en amerikansk dommer afviste at straffe Microsoft hårdere, efter domstolene havde kendt selskabet skyldigt i at udnytte sin stilling på markedet til at knuse Netscape.

Værre med Windows XP

I rapporten argumenterer organisationen for, at EU skal anskue Microsofts opførsel ud fra et helhedssyn. Det er utilstrækkeligt at se på enkelte produkter eller elementer, mener organisationen.

EU er i forvejen i gang med at undersøge, om Microsoft overtræder den europæiske konkurrencelovgivning ved at bundle tidligere versioner af styresystemet Windows med afspilleren Media Player. Det skader i givet fald konkurrenter som RealNetworks og Apples QuickTime-afspillere.

Ifølge den amerikanske organisation er det kun blevet værre med Windows XP. Ud over Media Player og browseren Internet Explorer kommer XP med internetsoftwaren MSN Explorer, chat-softwaren Windows Messenger, e-mail-klienten Outlook Express og videoredigeringssystemet Windows Movie Maker.

Europæiske kunder betaler dyrt for monopol

Ifølge CCIA skader hvert eneste stykke software, der kommer med Windows, konkurrencen. Organisationen beder derfor EU-Kommissionen om at sørge for, at alt andet end selve styresystemet bliver fjernet fra Windows. Det krav har Microsoft afvist gentagne gange under de amerikanske retssager mod selskabet.

CCIA argumenterer med, at Netscape-sagen ikke har givet konkurrenter blod på tanden. Tværtimod har den vist alle, at det ikke kan betale sig at konkurrere med produkter, der er bundlet med Windows.

Organisationen henviser samtidig til, at Linux har svært ved at slå igennem på grund af Microsofts bundling, og at selskabets monopolstruktur skader kunder i hele Europa. De må betale høje softwarepriser og bliver frataget muligheden for at vælge mellem flere produkter.

CCIA peger på, at Microsoft ikke kun er dominerende på Windows. Selskabets Office-pakke med kontorapplikationer har en markedsandel på 90 procent.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank