TDC villig til at sælge teknikere

Den nye direktør for TDC's 3500 teknikere vil overveje at sælge eller fusionere hele forretningen, hvis det rigtige tilbud kommer. Teknikerne skal i første omgang ud at konkurrere på det åbne marked.

Den nye direktør for TDC's 3500 teknikere, Maarten van Engeland, erklærer sig allerede fra sin tiltræden villig til at overveje at sælge eller fusionere hele forretningen.

- Der er ingen planer om frasalg i dag. Men kommer det rigtige tilbud, så vil vi overveje at udskille installationsforretningen, siger Maarten van Engeland til Computerworld Online.

Som nytiltrådt kan han ikke umiddelbart svare på, om TDC selv har kontaktet de oplagte kandidater til at købe teknikerne.

Der har dog tidligere været forlydender i norsk presse om, at Bravida, som blandt andet består af det norske teleselskab Telenors teknikere, skulle være interesseret i at købe TDC.

Den danske direktør for Swedia Networks, Claus Falk, har også tidligere givet udtryk for, at han har ført drøftelser med TDC. Swedia Networks rummer mange af de tidligere Telia-teknikere.

Foreløbig har det danske teleselskab dog sat bestræbelserne på at udskille teknikerne i et selvstændigt selskab i TDC-koncernen i bero. I stedet udgør teknikerne en forretningsenhed under TDC's fastnetselskab.

- Vi vil først se, hvad vi kan tilvejebringe af ekstra omsætning, inden vi udskiller i et selvstændigt selskab. Desuden ønsker vi ikke mange aktieselskaber i koncernen, forklarer Maarten van Engeland.

Han oplyser, at TDC-teknikerne skal kæmpe om ordrer til andre teleselskaber, kabel-tv-selskaber og store installationsforretninger. I dag har teknikerne kun meget få opgaver uden for TDC-koncernen.

Maarten van Engeland vil ikke oplyse, hvor stor omsætningen er i installationsforretningen. Men med 3500 teknikere bliver TDC en sværvægter på det danske installationsmarked.

Ifølge Maarten van Engeland udgør TDC-koncernen selv omkring halvdelen af hele det potentielle marked for teknikerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S