Microsoft: Ingen rettelse til NT

Microsoft udsendte i sidste uge en rettelse, som lukkede et sikkerhedshul i Windows XP og 2000. Samme hul findes i Windows NT 4.0, men NT-kunderne må selv sætte deres firewall op til at beskytte sig.

De virksomheder, som stadig benytter Windows NT 4.0 på nogle af maskinerne, er måske ikke sikret samme support fra Microsoft, som de hidtil havde troet.

Microsoft lovede ellers så sent som i januar at fortsætte med at udsende sikkerhedsrettelser til NT helt frem til slutningen af næste år.

I sidste uge lappede Microsoft et hul i Windows XP og Windows 2000.

Hullet vedrører Microsofts implementering af en protokol (RPC, Remote Procedure Call), som tillader, at programmer på en computer kalder applikationer på en anden computer. Hullet betyder, at hackere kan iværksætte et oversvømmelsesangreb (Denial of Service) og på den måde få systemet til at gå ned.

Hullet findes også i Windows NT, men Microsoft har ikke udsendt en rettelse til NT-brugerne. Tværtimod opfordrer selskabet brugerne til selv at indstille deres firewall til at lukke for kommunikation på port 135, som RPC-protokollen bruger. Det lukker hullet.

I sin meddelelse om hullet forklarer Microsoft beslutningen om ikke at udsende en rettelse til NT med, at der er fundamentale forskelle på Windows NT og 2000. "Derfor lader det sig ikke gøre at omprogrammere Windows NT 4.0 for at fjerne sårbarheden," skriver selskabet.

Ifølge analysebureauet IDC benytter op til en tredjedel af Microsofts kunder stadig Windows NT på serverne.

Læses lige nu

    Annonce

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job