Oracle byder 32 milliarder for Peoplesoft

Softwarekoncernen Oracle har budt 32 milliarder kroner for konkurrenten Peoplesoft. Tilbudet skaber usikkerhed omkring Peoplesofts køb af softwarefirmaet J.D. Edwards tidligere på ugen.

Et af verdens største softwarehuse, Oracle, har budt 32 milliarder kroner for den mindre konkurrent, Peoplesoft.

Med tilbudet tager Oracle forbehold for, om virksomheden vil bakke op om Peoplesofts opkøb af en anden konkurrent, J.D. Edwards. Den handel blev ellers annonceret i mandags.

Peoplesofts køb skulle først afsluttes til efteråret, men nu afhænger handelen af Oracles velvilje, fremgår det af en meddelelse fra Oracles bestyrelsesformand og koncernchef, Larry Ellison.

Opkøbet understreger behovet for konsolidering i en branche, der lider under faldende efterspørgsel efter de komplicerede virksomhedssystemer.

Oracle forventer at forbedre indtjeningen, så snart de to virksomheder kan slåes sammen.

- Købet af Peoplesoft vil omgående gøre Oracle til en endnu mere profitabel og konkurrencedygtig virksomhed, siger Larry Ellison.

- Selv om vi ikke aktivt vil sælge Peoplesoft-produkter til nye kunder, vil vii tilbyde udvidet support på alle Peoplesofts produkter. Desuden vil vi indarbejde de avancerede funktioner fra Peoplesofts produkter i fremtidige versioner af Oracle Ebusiness Suite, tilføjer han.

Peoplesoft havde fredag eftermiddag ikke selv kommenteret købstilbuddet, men analytiker Bruce Richardson fra analysebureauet AMR Research bedømmer over for nyhedsbureauet Reuters, at der er 50 procent chance for, at det lykkes Oracle at købe konkurrenten.

Han mener dog, at det kan blive nødvendigt at forhøje buddet, der nu lyder på 16 dollars per aktie.

- Spørgsmålet er, om Larry Ellison er villig til at gå op på 20 eller 25 dollars per aktie, hvis det er nødvendigt, siger Bruce Richardson til Reuters.

Han betegner forsøget på at købe Peoplesoft som "et smart træk," fordi Oracle i dag er verdens største leverandør databasesoftware, men derimod har det svært som leverandør af virksomhedssystemer.

- Oracle kan kun blive en spiller inden for applikationer ved at købe et andet selskab. Buddet på Peoplesoft er kun overraskende, fordi Oracle aldrig tidligere har gjort noget lignende i så stor skala, siger Bruce Richardson til Reuters.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S