IT Factorys stifter bag nyt softwareselskab

Lars Munch Johansen, der stiftede IT Factory og solgte det til 2M Invest, bruger nu nogle af sine millioner på det nye selskab Zoomio. Det udvikler software til billigst muligt at få fuldt udbytte af marketingbudgettet.

I sidste uge opgav IT Factory ævred efter at have tabt adskillige hundred millioner kroner. Ledelsen indgav konkursbegæring.

I dag står stifteren af selskabet, Lars Munch Johansen, så frem i dagbladet Børsen og fortæller om sit nye selskab, Zoomio.

IT Factory-stifteren skyder selv nogle af sine millioner i selskabet. Børsen skriver ikke hvor mange.

Men det er ingen hemmelighed, at han har penge på kistebunden, efter han solgte selskabet. Ny hovedejer blev 2M Invest, og IT Factory var en af de møllesten, der bragte ventureselskabet til fald.

Den historie løber Lars Munch Johansen ikke fra. Han siger i stedet til Børsen, at han vil bygge sit selskab stille og roligt op og ikke forsøge at hente ekstern kapital ind endnu.

Har skaffet 15-20 kunder

Faktisk har han været i gang i 16 måneder og skaffet 15-20 kunder til sit nye system. Selskabet har også allerede de første 20 medarbejdere og forsøger at holde udgifterne nede ved at benytte pakistanske softwareudviklere.

Hvis selskabet følger planerne, bliver der overskud i 2005 på en omsætning, der gerne skal ende mellem 40 og 50 millioner kroner.

Nu handler det om at overbevise marketingcheferne om, at de har brug for et nyt værktøj. Ifølge Børsen har Zoomio udviklet software, som sporer, hvilke potentielle kunder der er mest interesserede i et produkt. Den information kan en virksomhed så bruge til at målrette markedsføringen.

Zoomio udlejer sin software på ASP-basis, ikke bare til virksomheder, men også til reklamebureauer og selskaber inden for telemarketing.

Lars Munch Johansen har stiftet selskabet sammen med Gordon Darling, som stod i spidsen for IT Facotrys egen marketingafdeling, og den tidligere chef for Damgaard i USA, Peter Wagner. Han skal lede Zoomios amerikanske datterselskab. Selskabet etablerer sig desuden i Danmark og Tyskland, skriver Børsen.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S