Tv-stationer vilde med Thrane & Thrane

Den danske producent af udstyr til satellitkommunikation, Thrane & Thrane, fik et rekordår, godt hjulpet af store ordrer på at bygge Inmarsat-systemet og tv-stationernes efterspørgsel efter dyre højhastighedsterminaler.

En af solstrålerne i den danske IT- og telebranche, Lundtofte-virksomheden Thrane & Thrane, har fået nogle af verdens største tv-stationer til at løfte sit salg.

Thrane & Thrane har solgt bærbare satellitterminaler, der kan transmittere levende billeder, til både CNN, NBC og Danmarks Radio. Tv-stationerne brugte dem, da de dækkede krigen i Irak.

"Ydermere er det ledelsens indtryk, at den internationale medieverden i stigende grad forstår, hvad moderne mobil højhastigheds-satellitkommunikation kan tilbyde med hensyn til billedtransmission," skriver administrerende direktør Lars Thrane og bestyrelsesformand Waldemar Schmidt i selskabets årsberetning.

Thrane & Thrane producerer udstyr til satellitkommunikation. Selskabets omsætning inden for landmobile produkter, der også omfatter udstyret til tv-stationerne, steg med over en fjerdedel til 207 millioner kroner i det regnskabsår, der sluttede med udgangen af april.

Thrane & Thrane A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/032001/02
Omsætning610,4476,8
Resultat af primær drift (EBIT)82,142,5
Ordinært resultat før skat76,443,1
Resultat53,930,1
Egenkapital per 1. maj363,7301,3
Antal ansatte357284
Lover ikke guld
Samlet steg den danske satellitproducents omsætning nøjagtig lige så meget. Ud over salget til blandt andet tv-stationer blev væksten drevet af, at Thrane & Thrane har fået ordrer på at levere jordstationer til Inmarsat, det satellitsystem, som hovedparten af selskabets terminaler også benytter.

Væksten i salget slår direkte igennem på overskuddet. Det blev mere end fordoblet til 54 millioner kroner.

Thrane & Thrane blev belønnet med pæne kursstigninger på Københavns Fondsbørs, efter årsregnskabet blev offentliggjort. Kurserne steg på trods af, at Lars Thrane ikke lover aktionærerne guld og grønne skove.

Tværtimod er forudsigelserne om indeværende regnskabsår moderate. Omsætningen vil kun stige en anelse, og driftsresultatet lander også på omtrent samme niveau.

Det skyldes blandt andet, at selskabet forventer, at den politiske situation rundt omkring i verdens brændpunkter bliver mere stabil, og så falder efterspørgslen efter de landmobile produkter. Omvendt vil der fortsat være vækst på andre markeder.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S