Mobilselskaberne har en kompliceret kabale foran sig, når de i de kommende år skal udrulle et fintmasket 3G-mobilnetværk over det meste af landet.
3G-netværkene, der skal supplere og måske siden afløse de nuværende GSM-netværk, kræver mange flere antenner, end der er sat op i dag.
Hver eneste antenne skal godkendes i den enkelte kommune, så der er udsigt til metervis af ringbind fyldt med byggetilladelser hos de fire selskaber, der har ret til at opbygge 3G-netværk herhjemme.
- Det bliver noget af et puslespil, og eftersom der er meget mere teknik i et 3G-netværk end i et 2G-netværk (GSM-nettet, red.), skal der findes flere steder at sætte master op, siger direktør Torben Rune fra telerådgivningsfirmaet Netplan.
3G bliver blandt andet kompliceret, fordi teknologien rummer såkaldte "åndende celler", der udvider sig eller trækker sig sammen afhængig af travlheden i nettet.
Hvis mange taler i en 3G-mobiltelefon samtidig i det samme område, mindskes rækkevidden, og det skal mobilselskaberne tage højde for med ekstra god dækning i store dele af landet.
Usikkerhed om stråling
- Den store udfordring for selskaberne bliver overhovedet at få lov til at sætte master op, hvor der er behov for det, siger Torben Rune.
Dels er de høje stålmaster ikke kønne at kigge på, dels er det endnu ikke bevist, at stråler fra mobilantenner er ufarlige for mennesker, og det bekymrer mange borgere.
I Sverige har det for længst ført til stor modstand mod 3G-antennerne. Flere kommuner har nægtet mobilselskaberne tilladelse til overhovedet at sætte antenner op, og andre steder er antennerne udsat for hærværk.
- Så vidt går det næppe i Danmark, for her har mobilselskaberne vænnet sig til at placere masterne på en skånsom måde, så man ikke får lokalbefolkningen imod sig. Der er ingen grund til at placere et helt antennebatteri på taget af en beboelsesejendom, hvis man kan bruge taget på en lagerbygning ved siden af i stedet for, siger Torben Rune.
I Greve syd for København har kommunen dog for nylig modtaget 61 indsigelser mod en planlagt 36 meter høj 3G-antennemast i en beboelsesområde.
Mobilselskaberne frygter derfor at skulle bruge tid og ressourcer på at kæmpe om retten til at opsætte antenner. Selskaberne hjælpes af en relativ ny mastelov, der bestemmer, at et mobilselskab har ret til at opsætte antenner på et konkurrerende selskabs master, hvis der er plads.
200 meter mellem hver antenne
Mobilselskabet 3 har foreløbigt opsat et lille dusin master. Selskabet vil ikke sige, hvor eller hvornår kunderne kan bruge 3G-nettet, men demonstrerer gerne 3G-teknologiens muligheder fra domicilet i Københavns nordhavn, hvor en antenne på taget giver fuld netværksadgang.
Det står dog fast, at 3 får behov for antenner med blot 200-300 meter mellem hinanden i de mest travle områder, herunder det indre København.
Selskabet har sammen med sine kolleger i branchen forsøgt at klæde kommunerne godt på, så de ikke er uforberedte, når ansøgningerne om at opsætte master indløber.
- Vi har sammen med de andre mobilselskaber og IT- og Telestyrelsen udsendt en informationspakke til kommunerne, hvor vi oplyser om, hvad teknologien handler om, og hvordan juraen hænger sammen, siger teknisk direktør Torben Bjerre, 3.
Database over master
Hos IT- og Telestyrelsen har man oprettet en fortrolig database, der viser, hvor mobilselskaberne ønsker at udvide deres dækning inden for de kommende år. Selskaberne skal indberette deres planer for fremtiden fire gange om året.
Hvis en kommune får en ansøgning om tilladelse til at opsætte en antennemast, kan kommunen henvende sig til styrelsen og få oplyst, hvilke andre mobilselskaber, der er interesseret i at komme ind i området. På den måde kan kommunen hjælpe med at koordinere udbygningen, så hver enkelt mast udnyttes bedst muligt.
Selskaberne, der udover 3 tæller TDC Mobil, Orange og Telia, holder generelt kortene tæt ind til kroppen og vil hverken oplyse om lanceringssteder eller -tidspunkter for 3G-telefoni.
Kabalen skal først gå op.
