For at undgå at stå bag af dansen i disse krisetider, hvor danskerne overhales af andre nationaliteter på mange områder på arbejdsmarkedet, skal de holde fast i det, de er gode til.
"Danskerne skal gøre det, de hele tiden har gjort. De skal få nye ideer. Og så skal de gøre som amerikanerne - de skal udøve dem," siger advokat Kim Hansen.
"Sådan lidt groft sagt er mit råd normalt, at man rent praktisk er nødt til at kaste sig ud i det, og så må man jo bagefter finde ud af, om det så også var lovligt," fortæller han.
Advokaten er dog klar over, at mange ikke er helt så risikovillige, og til dem har han et pejlemærke.
Han foreslår, at de skæver til, hvad andre gør frem for, hvad lovgivningen dikterer. Så skal de placere sig midt mellem de groveste og dem, der ingenting gør.
"Det fungerer nogenlunde. Hvis du i stedet hele tiden går efter ikke at gøre noget forkert, så har du ingen udvikling i din forretning. Juraen er altid bagefter, så den skal man ikke regne med hjælp fra," siger Kim Hansen.
Danmark 3.0
Kim Hansens udmelding var blot en af pointerne, der kom frem under en idé-debat på Københavns Universitet.
"Danskerne er lovløse på nettet", "Persondataloven er forældet" og "Der er brug for oprør" var blandt de påstande der blev luftet.
Med mødet satte projektet Danmark 3.0 fokus på de lovgivningsmæssige konsekvenser af den igangværende digitalisering.
Blandt oplægsholderne og debattørerne var der bred enighed om, at dansk og europæisk lovgivning på flere områder er utidssvarende eller ligefrem irrelevant.
Hvem ved hvad?
Debattens eneste kvindelige oplægsholder, Charlotte Bagger Tranberg fra Aalborg Universitet, har specialiseret sig i persondataregler. Hun forklarede, at persondataloven er udfordret i vor tid, da personfølsomme oplysninger i dag kan deles, videreformidles og udnyttes på måder, man ikke kunne forestille sig tilbage i 1995, hvor loven er fra.
Den kvindelige lektor fra Aalborg påpeger derudover, hvor vanskeligt persondatareglerne lader sig ændre. Da persondatareglerne er underlagt EU, mener Charlotte Bagger Tranberg ikke, danskerne skal forvente ny lovgivning på området før omkring 2017.
Problemet i denne sammenhæng er, ifølge lektoren, den lange nå-til-enighed-proces og implementeringsfasen, der til sammen gør, at et nyt sæt persondataregler risikerer at være forældet allerede, når de træder i kraft.
Dermed rejses spørgsmålet om anvendeligheden af persondataloven, som Dansk IT's formand Klaus Kvorning Hansen allerede i maj i år langede ud efter.
Lovløst liv på nettet
En anden lovgivningsmæssig udfordring er danskernes lovlydighed på nettet. Her peger professor og centerleder på Center for Informations- og Innovationsret (CIIR) ved Københavns Universitet Henrik Udsen på tre afgørende aspekter.
"Har vi lovgivning på området? Er reglerne klare nok? Og hvordan håndhæves de?" spørger han retorisk.
Henrik Udsen sætter fokus på danskernes moral og normer, når de bevæger sig rundt i cyberspace.
Mens det for mange er utænkeligt at stjæle fra en forretning, kan de færreste ifølge den københavnske professor sige sig fri for at have overtrådt ophavsretten på nettet ved at downloade eller streame film og musik.
"For det første er der en anden social accept af at krænke de her rettigheder end at bryde andre regler. For det andet er der mange, der ikke kender til ophavsretsreglerne," fortæller han.
Han forklarer, at især de unge ikke har de store samvittighedskvaler, når det kommer til den slags digitale forbrydelser. Samtidig understreger Henrik Udsen, at selv de der ønsker at overholde loven har det svært på nettet på grund af de mange gråzoner.
