Kæmpe udbud går i vasken efter klage fra it-firma

Et fælles offentligt it-udbud på næsten 400 millioner kroner annulleres, efter et it-firma har klaget.

Artikel top billede

Københavns Kommune har netop annulleret et stort it-udbud på udstyr til medarbejderes bruttoløn-ordninger.

Udbuddet er en rammeaftale til en samlet værdi på op imod 375 millioner kroner, som hele ni kommuner og Nationalbanken ville have købt ind på.

Men nu er udbuddet gået i vasken. 

Det sker, efter Klagenævnet for Udbud i en kendelse har afgjort, at en klage fra it-firmaet Atea over Københavns Kommunes valg af indkøbshjælper skal have opsættende virkning, hvilket vil sige, at der ikke må indgås kontrakter, før den endelig kendelse foreligger.

Derfor har Københavns Kommune nu valgt at annullere hele udbuddet.

"På den baggrund har ordregiver besluttet at annullere udbudsproceduren," fremgår det af en skrivelse fra kommunen.

Klage over indkøbshjælper

I klagesagen har Atea klaget over København Kommunes valg af firmaet Comenxa Trade ApS, der står for en del af administrationen i forbindelse med det store udbud.

Kommunen har nemlig ikke holdt udbud, men valgte Comenxa Trade som indkøbshjælper uden om udbud på trods af, at udbudsgrænsen ser ud til at blive overskredet.

Det fremgår således af kendelsen, at vederlaget til Comenxa Trade ApS er på en procent af udbuddet samlede størrelse, svarende til mellem to og tre millioner kroner før moms.

Samtidig ser det ud til, at vilkårene i og initiativet til det store fælles udbud kom fra Comenxa A/S, og at det "i realiteten synes at være den (og Comenxa Trade ApS, red.), der har fået såvel indklagede som de øvrige ordregivere tilsluttet udbuddet og rammeaftalen".

På den anden side var kommunen af den opfattelse, at de 10 parter i rammeaftalen indgik særskilte kontrakter, hvilket ville resultere i en stribe honorarer til Comenxa, der hver især ville være lavere end udbudsgrænsen på en halv million kroner.

Uvist hvor mange det rammer

Udbuddet var oprindeligt udformet som en rammeaftale på 24 måneder med mulighed for to års forlængelse og omhandlede mere konkret indkøb af "mobil-terminaler, skærme, printere, ekstern opbevaring (NAS server), bærbare- og stationære PC´er, samt tablet-computere".

Under enkelte delaftaler havde firmaerne KMD A/S, Elgiganten A/S og Com/2 IT-Solutions ApS nået at aflevere tilbud, fremgår det af kendelsen.

Desuden ville følgende myndigheder købe ind på aftalen - altså inden København måtte afblæse hele udbuddet: Københavns Kommune, Furesø Kommune, Jammerbugt Kommune, Gribskov Kommune, Ærø Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Herlev Kommune, Guldborgsund Kommune, Roskilde Kommune og Nationalbanken.

Flere af kommunerne har over for Klagenævn for Udbud sammen med Københavns Kommune protesteret over Ateas krav om opsættende virkning.

Men lige lidt hjælp det altså.

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Everllence

Embedded Software Engineer

Københavnsområdet

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect